Pind står lige så stålsikkert fast på sit argument som den tidligere britiske premierminister, Jernladyen Margaret Thatcher, som skabte begrebet “TINA”, “There Is No Alternative”, idet han skråsikkert erklærer:
“Der er reelt intet alternativ til at indgå i en midterregering”.

Den påstand vil jeg gerne på det stærkeste udfordre. Jo, Søren Pind, der er et alternativ.

Men det kræver, at partiet Venstre kigger indad og påbegynder et dybdegående arbejde, hvor man gennemgår sin politik grundigt og tager en historisk gennemgang af partiets udvikling de sidste 10 år med intellektuel ærlighed, selverkendelse og moralpolitisk mod.

For partiet Venstre stod ved en langt vigtigere skillevej tilbage i 2016, og det var reelt her, kimen blev lagt til den nuværende situation, hvor Venstre er blevet slået i stykker i splinter og skår.

Højredrejning

For nøjagtigt 10 år siden, i januar 2016, meldte den nu afdøde tidligere direktør for Politiets Efterretningstjeneste og fremtrædende Venstre-medlem sig ud af sit parti. Jeg stemmer ikke Venstre, men jeg har altid beundret Bonnichsens socialliberale sind og hans ordentlighed, humanisme og klogskab. Det undrer mig i grunden, at Bonnichsen ikke valgte De Radikale.

Han skrev på sin Facebook-profil en længere begrundelse for sin udmeldelse af Venstre, som kom efter en række, ifølge ham, “fuldstændig uudholdelige tiltag i udlændingepolitikken, der strider direkte imod et liberalt menneskesyn”.

Venstre havde sammen med DF taget en højredrejning i udlændingepolitikken og i retorikken, som ifølge Bonnichsen var “farlig for Danmark”, og han beklagede Venstres “knæfald for højrepopulismen”.

Tidligere samme måned nåede man ifølge ham bunden i symbolpolitisk populisme med det, der blev kaldt “frikadellekrigen”, hvor Randers Byråd vedtog at tvinge svinekød på menuen i offentlige institutioner. Nu taler vi om mindre svin i staldene.

Det fremtrædende Venstre-medlem så dette som dråben, der fik ham til at “hoppe ud af gryden, inden han blev kogt som en frø”, og han beskrev sin foragt for Venstres højredrejning i skarpe vendinger:
“Det giver mig gåsehud, og det taler kvalmende til den indre svinehund. Det puster til frygten og legitimerer den udbredte islamofobi”.

Det var med vemod, at han meldte sig ud af sit parti, og som han skrev: “Jeg meldte mig ind i et Venstre, der havde frisind og et liberalt menneskesyn”.

Søren Pind meldte sig ikke ud af Venstre, men året efter, i et interview med Clement Kjersgaards magasin Ræson 24. marts 2017, udtrykte han sin bekymring over den tiltagende højrepopulisme i Danmark, Vesten og i sit eget parti med ordene:

“Der er en ubehagelig klangbund i den konfrontationssøgende højredrejning”, hvor borgerne ikke længere lytter til fakta, for selv om de bliver stillet over for saglige argumenter, bliver de overtrumfet af det, “de føler er rigtigt”.

Et alternativ

Nu mener Pind så i 2026, ti år senere, at Venstres eneste udvej er at gå i midterregering.

Men der er et alternativ.

Nemlig at partiet Venstre påbegynder en grundig selvransagelse og finder tilbage til det ordentlige, til et venligt Venstre og får sat viseren korrekt på det politiske kompas. At man tager skarpt afstand fra det højrepopulistiske og insisterer på det frisind og liberale menneskesyn, som Bonnichsen hyldede.

At man fjerner sig fra den skingre tone, rejser sig fra sit knæfald for højrepopulismen og stiller sig rank i sin egen ret. At man finder tilbage på rette spor i stedet for at sælge sin sjæl yderligere, hvad enten det er til DF eller til Socialdemokratiet.

Vælgerne har behov for ægthed, standhaftighed og ærlighed. At man forbliver tro mod sine principper og ikke vimser rundt som en fjerbold i blæsten. At noget er bestandigt og ordentligt.

På kort sigt kan det stimulere folks indre svinehund at vælge den højrepopulistiske vej. På langt sigt taler man mennesker op og styrker deres stolthed og ryggrad ved at appellere til deres moralske ordentlighed og humanisme med intellektuel ærlighed.

Det vil kræve tålmodighed og moralpolitisk mod, men i mine øjne er der intet alternativ for Venstre, hvis partiet skal bestå. Den eneste vej er tilbage til ordentlighed, et liberalt menneskesyn, en socialliberal tilgang og et venligt Venstre, som gør de højreekstreme populister til skamme.

Må I få god vind i sejlene i det arbejde, Venstrefolk.