Politi

Lastbil spærrede motorvej

Motorvej E45 blev helt spærret i nordgående retning ved Haverslev

Motorvejene er stadig ikke for godt farbare - og torsdag morgen gik det galt for en lastbilchauffør syd for Haverslev. 
Motorvejene er stadig ikke for godt farbare - og torsdag morgen gik det galt for en lastbilchauffør syd for Haverslev.  Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 09:52

Ved 4.50-tiden torsdag morgen gik det galt for en lastbilchauffør, da han ville nordpå ad motorvej E45. Mellem Haverslev og Hobro skred han ud, så hele det nordgående spor på motorvejen blev spærret.

- Der er helt lukket nu. Vi er på vej, og der er sendt frigørelsesudstyr afsted, men det kan tage en halv time, inden det er nået frem, fortalte vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi ved 5.45-tiden.

Her var politiet på vej til Hobro N for at lede trafikken af.

- Vi vil gerne undgå, at der ophober sig mere trafik, siger vagtchefen.

Det skulle vise sig, at spærringen kom til at tage lang tid.

- Lastbilen er blevet fjernet nu, fortalte fungerende vicepolitiinspektør Mads Hessellund klokken 9.30.

En del bilister nåede at blive fanget i kø, som det kan tage lidt tid at få afviklet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden