Leder: Kemisk sprogrens dur ikke

Senest har avisen ”The New York Times” valgt at fyre den ellers så ansete journalist Donald McNeil, fordi han har brugt det unævnelige ”n-ord”. Det skulle være sket i 2019 under en samtale med nogle studerende, hvor den ene ville vide, hvad McNeil mente om, at en elev som 12-årig havde brugt ordet ”nigger” i en video, og om vedkommende derfor burde suspenderes. McNeil spurgte ind til sammenhængen omkring anvendelsen af ordet, som han derved selv nævnte - og det skulle vise sig at få alvorlige konsekvenser.

150 af hans kolleger fra den amerikanske avis krævede ham fyret. Avisens ledelse bøjede sig, og Donald McNeil måtte ud af klappen, endda måtte han skrive en beklagelse og anerkende sin helt igennem dårlige dømmekraft, selv om han blot havde citeret en anden for brugen af ordet.

Det er ikke første gang, at The New York Times har skredet hårdt ind for at skærme sine læsere for potentielle krænkelser. Eksempelvis bruger avisen ikke længere karikaturtegninger. Og det er næppe sidste gang, den kemiske grundrens kastes ud over sprog og udtryk for at fjerne ethvert optræk til anstødeligheder.

Men den valgte rengøring er kammet over - og kan vel bedst kaldes ”verbalt rengøringsvanvid”.

For hvordan skal ikke blot medierne, men forskere og folk i almindelighed kunne beskrive verden, hvis de ikke kan omtale den, som den er med alle de dårligdomme, der nu en gang findes? Hvordan skal vi kunne sætte ord på historien og lære af den, hvis vi ikke kan fortælle præcist, hvordan ”de hvide” har behandlet ”de sorte”, eller hvordan Hitlers naziregime sammenlignede jøder med ”rotter” i uhyggelige propagandafilm?

Verdens problemer forsvinder ikke, fordi vi ikke tør sætte ord på tingene, som de reelt har været og er.

Der findes masser skidt i historien med magtsyge og nederdrægtig behandling mennesker i mellem. Der findes masser af udfordringer her og nu af samme skuffe rundt om i verden, og man skal være naiv for ikke at forestille sig overgreb og forfølgelse også i fremtiden.

Hvis ikke vi kan eller tør tale om begivenhederne, deres mekanismer, sociale og kulturelle omstændigheder og psykologi, fratager vi reelt os selv muligheden for at finde løsninger. Hvis ikke vi tør bruge netop sproget til at udveksle erfaring, sætte ord på forskellighed og uenighed, flytter vi os ikke til et bedre sted.

Sproget er vejen til indsigt og fornyet viden. At gøre det sterilt og kønsløst er et blændværk, der kommer til kort i virkelighedens verden.