Leder: Når ungdommen møder Skæg Jerrik

To ting træder frem, når man læser citatet med knap to et halvt årtusinde på bagen. Dels har der alle dage været forskel på voksne og unges måde at se verden. Dels er en ting sikkert: unge har en tendens til selv at blive de voksne … og kigge på nye unge. På den måde går tingene i ring, mens vi som samfund langsomt bevæger os fremad.

Måske ligger inspirationen til at håndtere det fornuftigt lige for. Eller rettere, den ligger i Sdr. Saltum. Forleden løb jeg igennem den lille by og passerede en underligt udseende, lille høj. Med en muret indgang og en trappe op ad græshøjen ligner den mest af alt en af hobbitternes huse i Ringenes Herre. Det er dog Skæg Jerriks Høj. Det sidste hvilested for en af Nordjyllands sande originaler – selvbygget selvfølgelig. Og netop ham kan vi lære noget af.

Skæg Jerrik hed egentlig Erik og havde skæg(!). Han levede for lidt over 100 år siden og var selvlært møllebygger. Om ham kan man læse, at han levede nøjsomt, men var nysgerrig på viden. Især naturvidenskab, ungdommens uddannelse og politik. Ved et tilfælde læste han J.P. Jacobsens oversættelse af Darwins udviklingslære. Det gjorde ham til Nordjyllands første darwinist, noget man ikke nødvendigvis blev populær af på den tid. Skæg Jerrik var altså både en skægget original, usædvanlig belæst og ganske progressiv.

Det kom den lokale ungdom til gode. For når de manglede et sted at mødes og være, byggede Skæg Jerrik en sal og bød dem indenfor. Til gengæld for fest og dans, måtte de så modtage et foredrag fra ham om moderne tanker, dannelse, gymnastik eller seksualundervisning. Sidstnævnte var heller ikke noget, der øgede hans popularitet hos den øvrige befolkning på den tid.

Pointen er, at Skæg Jerrik mødte ungdommen med både forståelse og krav. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at han var både et forbillede for dem, og at de lærte mindst lige så meget hos ham, som af den øvrige omverden. Fordi han lyttede til dem, lyttede de til ham.

Så selvom det fejlagtige Sokrates-citat utvivlsomt stadig har ret, og ungdommen sjældent opfører sig særlig voksent, så er Skæg Jerriks eksempel værd at huske med forståelse og krav. Det er en balance, og vi skal nærme os hinanden – uanset om man ser sig selv som ung eller voksen.