Lidt at glæde sig over: Nordjyske kommuner har de laveste incidenstal
Fem nordjyske kommuner har de laveste incidenstal den seneste uge
Opdateret kl. 15:06
NORDJYLLAND: Vinterkulden er kommet, minkene er aflivet, og konsekvenserne af nedlukningen kan stadig mærkes flere steder i Nordjylland. Der har den seneste tid ikke været meget at glæde sig over, men nu ser det ud til, at der også er lys i mørket.
De seneste tal fra Statens Serum Institut viser nemlig, at flere nordjyske kommuner har landets laveste incidenstal (antal smittede pr. 100.000 indbyggere).
Helt i bund er fem af de syv nedlukkede kommuner. Læsø, Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt og Thisted. Læsø har den seneste uge ikke haft ét eneste nyt corona-tilfælde.
Brønderslev er nummer ti på listen, og Aalborg er nummer fjorten, mens kommunerne syd for Limfjorden ligger en smule højere.
Værst ser det ud i Vesthimmerland og på Mors, hvor incidenstallet som de eneste to steder i Nordjylland er over 100. Henholdsvis 103,7 i Vesthimmerland med 38 smittetilfælde den seneste uge, og 173,1 på Mors med 35 nye smittede.
Du kan se, hvordan smittetallene har udviklet sig i Nordjylland herunder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.