Lige pludselig skulle alle have en videregående uddannelse: Anders Fogh så lyset i Kina

Når vi alligevel vover at kæde de to begivenheder sammen, skyldes det, at Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina og andre asiatiske lande fik afgørende betydning for den retning, han i løbet af 00’erne sendte Danmark i.

En retning, der har haft afgørende indflydelse på såvel den økonomiske politik som dén uddannelsesmæssige politik, Anders Fogh Rasmussen grundlagde midt i 00’erne - og som senere blev ført videre af Lars Løkke Rasmussen.

Som Mads Eriksen, forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, udtrykker det:

- Anders Fogh Rasmussen fik simpelthen sådan et chok, da han besøgte Kina og oplevede, hvordan de ikke længere bare var et produktionsland, men i høj grad også var begyndt at blive et videnssamfund, siger Mads Eriksen.

Efter turen skabte Anders Fogh Rasmussen derfor en særlig “globaliseringsstrategi”, som ifølge Mads Eriksen var en omfattende strategi med samlede investeringer på 43 milliarder kroner - ikke mindst i forskning.

- Op gennem 00’erne var dét med videnssamfund virkelig noget, der ændrede sig, og vi begyndte at omstille økonomien til at skulle satse på viden. Det gav jo et helt andet fokus, siger Mads Eriksen og tilføjer:

- Så det var en satsning både politisk og økonomisk, og vores store fokus på uddannelse er opstået der. Derfor er det en vigtig forklaring på, hvorfor vi er, hvor vi i dag.

Globalisering blev én af Anders Fogh Rasmussens mærkesager, og 20. april 2006 fremlagde statsministeren sin globaliseringsstrategi.

Den indeholdt 350 forskellige punkter til, hvad Danmark skulle stille op med nye vilkår i en verden, hvor produktionen blev flyttet til lande med billig arbejdskraft og lav skat.

Opskriften var asiatisk og lød: Milliarder af kroner skulle kastes efter forskning i ny teknologi og viden.

Strategien indeholdt omfattende reformer af uddannelse og forskning. Desuden blev der lagt vægt på at skabe gode vilkår for vækst og fornyelse overalt i samfundet.

Indsatsen fordelte sig på 14 hovedområder.

Hovedområde 4 hed: “Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse”. Hovedområde 7 hed: “Universiteter i verdensklasse”.

Globaliseringsstrategien i 2006:

Anders Fogh Rasmussens globaliseringsstrategi, der blev fremlagt i 2006:

1. Verdens bedste folkeskole

2. Alle unge skal have en ungdomsuddannelse

3. Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning

4. Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse

5. Uddannelser med globalt perspektiv

6. Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse

7. Universiteter i verdensklasse

8. Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning

9. Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation

10. Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen

11. Stærkt samspil med andre lande og kulturer

12. Flere vækstiværksættere

13. Alle skal uddanne sig hele livet

14. Partnerskaber skal understøtte strategien

Få år senere eksploderede optaget på landets universiteter.

Et halvt år efter at have fremlagt globaliseringsstrategien rejste Anders Fogh Rasmussen atter til Østen. Denne gang til Japan og Sydkorea, hvor han med egne øjne erfarede, at man her var langt fremme rent teknologisk.

Eksempelvis var man i Sydkorea ved at afskaffe kassedamen - og producere kufferter, der kunne køre af sig selv.

Til en gæsteforelæsning på Seoul National University skulle Anders Fogh Rasmussen forklare rejsens ærinde over for sine sydkoreanske værter, og han slog blandt andet fast, at rejsen handlede om at lære at skabe vækst - med Østen som forbillede.

Sydkoreas økonomi voksede på det tidspunkt langt over dobbelt så hurtigt som den danske - midlet var forskning, innovation og teknologi.

- Fremtiden handler om uddannelse, og den skal alle have lige muligheder for at få, for et samfund, hvor det er let at rykke op ad den sociale rangstige, er mere konkurrencedygtigt end et samfund, hvor det er svært, sagde Anders Fogh Rasmussen i 2006.

En af dem, der var med på rejsen til Sydkorea, var Finn Kjærsdam, der på det tidspunkt var rektor på Aalborg Universitet - en stilling, han beklædte helt frem til 2014.

Han husker tydeligt statsbesøget sammen med Anders Fogh Rasmussen - og den øvrige delegation, der fik et imponerende indblik i det sydkoreanske undervisningssystem og forskningsmiljø.

- Vi hørte eksempelvis, hvordan over halvdelen af befolkningen fik en videregående uddannelse, og Sydkorea leverede på det tidspunkt fjernsyn til næsten hele verden, siger Finn Kjærsdam og tilføjer:

- Så fra at være et fattigt land i den yderste ende af Sovjetunionen var det lige pludselig et land, der kunne meget mere, end vi kunne. Det gjorde et kæmpe indtryk.

Han husker datidens formulering som noget i retning af “vi skal uddanne flest muligt længst muligt”. Og sådan blev det - i hvert fald i en periode.

Midt i 00’erne fik Aalborg Universitet således lov til selv at bestemme, hvor mange man ville optage på universitetet - blot kunne man jo ikke uddanne flere, end der ville, som Finn Kjærsdam udtrykker det.

- Vi fik for så vidt lov til selv at bestemme, hvor mange vi ville optage - lige bortset fra læger, dyrlæger og tandlæger, husker Finn Kjærsdam og tilføjer:

- På den måde gik vi langsomt, men sikkert, i gang med at uddanne alle dem, der ville have en uddannelse i Nordjylland. Der var ingen adgangsbegrænsninger, og alle skulle have chancen.

Aalborg Universitet voksede eksplosivt i de år.

Fra 2005 til 2015 blev Aalborg Universitet på alle måder dobbelt så stort.

- Både forskningsproduktionen og antallet af studerende blev fordoblet. Også budgettet voksede til mere end det dobbelte, siger Finn Kjærsdam og tilføjer, at Aalborg Universitets unge mennesker havde nøjagtig samme uddannelsesniveau som de unge alle andre steder i landet, da han forlod rektorhvervet i 2014.

Så det generelle uddannelsesniveau blandt unge i Nordjylland blev i de år løftet betragteligt, og det er positivt, mener Finn Kjærsdam.

Finanskrisen i 2008 havde en særlig indflydelse på optaget af studerende - ikke bare i Aalborg, men i hele landet.

Fra det ene år til det andet steg ansøgertallet eksplosivt, bekræfter Mads Eriksen fra Dansk Erhverv.

- I 2008 var vi på toppen af en højkonjunktur, så dét år var der færre, der søgte. Men fordi finanskrisen kom om efteråret 2008, skete der en helt ekstrem stigning fra 2008 til 2009. Mange havde mistet deres job og kunne se, at det var nødvendigt at tage en uddannelse for at klare sig, siger Mads Eriksen og tilføjer:

- Og selvfølgelig betød det samtidig noget, at politikerne opfordrede folk til at uddanne sig.

I 2011 fremlagde daværende videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen ovenikøbet en målsætning, der lød, at 25 procent af en ungdomsårgang skulle have en lang videregående uddannelse.

Samme år viste en opgørelse over søgningen til landets otte universiteter, at Aalborg Universitet havde fået 28 procent flere ansøgninger i forhold til året før.

Optaget af studerende fra 2008 til 2013 var så massivt, at man i 2013 var nødt til at slå bremserne i.

Det store optag gav nemlig en overproduktion af akademikere, som fik Undervisnings- og Forskningsministeriet til at skride ind med den såkaldte “dimensionering”.

Modellen for dimensionering blev fundet i 2014 og havde til formål at skabe en bedre sammenhæng mellem studievalg og beskæftigelsesmuligheder.

Dimensioneringen bruges stadig her seks år senere og har to spor: Det ene er baseret på ledighedstal - og kan bruges, når en uddannelse har haft systematiske ledighedsproblemer over en årrække.

Det andet spor tager udgangspunkt i specifikke uddannelser med “særegne aftagermarkeder og samfundsmæssige behov”, som der står på ministeriets hjemmeside.

Dimensioneringen sker helt konkret ved enten at sætte adgangsbegrænsning på uddannelsen - eller helt lukke den.

Indgrebet har ifølge Mads Eriksen virket efter hensigten:

- Vi kan se en effekt af, at visse uddannelser er blevet nedjusteret. Der er sket en omfordeling mellem uddannelserne. Samtidig kan vi se, at de unge er begyndt at søge mere ansvarligt. De søger efter uddannelser, hvor der er lidt større chance for at få job bagefter, siger han.

Men dimensionering og ændret adfærd blandt de studerende har alligevel ikke kunnet nedbringe antallet af ledige akademikere.

Særligt fremdriftsreformen fra 2014 har ifølge Mads Eriksen skubbet de nye studerende gennem studierne på rekordtid.

Fremdriftsreformen har til formål at få de studerende gennem studiet så hurtigt som muligt, og mange af de uddannede kan nu stille sig i ledighedskøen sammen med dem, som er der i forvejen.

- På den måde står vi med en dobbelt cocktail, som lige nu betyder, at vi ser et kæmpe ekstra udbud af højtuddannede, som arbejdsmarkedet ikke helt har været i stand til at opsuge, fastslår den forskningspolitiske chef.

- Hvis man kigger fremad, er der nogle konkrete problemer, som vi skal have fundet en løsning på. Men ellers peger udviklingen i en positiv retning, for vi er ved at have styr på optaget og fordelingen mellem uddannelser, mener Mads Eriksen.

- Jeg synes faktisk, det ser rigtig fornuftigt ud.