Se statsministeriets pressemøde om Ukraine
- Angrebet er ikke bare et angreb på Ukraine. Det er et angreb på fred og stabilitet. Og det er et angreb på den tid, der har hørt sig til siden Den Kolde Krig. Der er nu krig i Europa, siger statsministeren
Opdateret kl. 15:55
Torsdag klokken 15.00 holder Statsministeriet pressemøde om situationen i Ukraine. Både Statsminister Mette Frederiksen, Udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Morten Bødskov er tilstede.
Der er torsdag udbrudt krig på europæisk jord i form af en russisk "fuld invasion" af Ukraine, siger statsministeren på pressemødet.
- I dag er en mørk dag for freden i verden. Vi ser et militært angreb på en fredelig, fri og suveræn nation, siger hun.
Ruslands angreb på Ukraine, der startede tidlig torsdag morgen, er blevet mødt med fordømmelse fra en lang række primært vestlige lande - herunder Danmark.
Torsdag advarer statsministeren om, at den danske regering forventer, at den situation, som det russiske angreb på Ukraine har skabt, vil vare ved i et stykke tid.
- Vi træder ind i en uvis tid, siger Mette Frederiksen.
- Vi forventer, at der er tale om en længerevarende international krise. Potentielt med store omkostninger for det danske samfund.
Forsvarsminister Morten Bødskov (S) oplyser, at der ikke for nuværende anses nogen trussel med medlemmer af militæralliancen Nato, som Danmark er del af.
- Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke ser nogen direkte militærtrussel mod Nato. Ej heller en direkte militær trussel mod Danmark.
- Men Ukraine er blevet brutalt overfaldet. Og vores østligt allierede befolkninger - ikke mindst i de baltiske lande - er bekymrede. Det er helt forståeligt.
Det samme udtrykker forsvarschef Flemming Lentfer, der siger, at Forsvaret har øget sit beredskab.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.