Løs krise og sæt Aalborg på verdenskortet

FOSFOR:Coronakrisen og klimakrisen er bare to af de kriser, som ofte fylder på de sociale platforme, samtidig med at de kan være et omdiskuteret emne, som bliver debatteret på vores arbejdsplads eller i vores fritid, når vi er sammen med venner og bekendte. 

Kriser fylder meget, og specielt coronakrisen har fået ekstremt meget opmærksomhed gennem de seneste år. Dette er fuldt ud forståeligt, da den har præget vores hverdag på alle parametre og mulige måder, men måske den også har taget fokusset fra andre potentielle problemer og kriser. 

I hvert fald har vi, fire elever på Aalborg Katedralskole, gennem et samarbejde med Aalborg Universitet og Novo Nordisk, fået kendskab til fosforkrisen, som er en potentiel krise, der ikke blot præger Danmark, men hele verden står overfor.

Der bliver ofte talt om, at verden ikke har ressourcer nok til at brødføde den konstant groende befolkning, og der er blevet givet uttalige løsningsforslag til hvordan man kan løse dette omfattende problem. Men før vi overhoved kan løse problemet, bliver vi nødt til at forholde os en anden vigtig faktor, nemlig at grundstoffet fosfor er ved at slippe op og at dette vil have stor indflydelse på vores nuværende produktion af de afgrøder, som vi producerer.

Hvad er fosfor? Fosfor er det 15. grundstof i det periodiske system og bruges især i moderne agrikultur, som for eksempel kornproduktion. Fosfor er en af de vigtige hovedingredienser i kunstgødning, idet stoffet fungerer som et essentielt næringssalt for planterne, som bidrager til at de kan gro optimalt. 

Problemet er dog, at fosfor skal udvindes fra bjergene i hhv. Marokko og Kina, men eftersom der ikke uendeligt store mængder af fosfor tilbage, vil depoterne slippe op i løbet af de næste 50-100 år. Derfor står vi over for en potentiel forfor krise, idet vi i fremtiden ikke vil kunne producere afgrøder som for eksempel korn og majs, da de kræver fosfor for at kunne vokse, og vi afhængige af, at vi fortsat kan producere den samme mængde landbrugsprodukter, i hvert fald hvis vi fortsat skal leve med den samme levestandard som vi gør i dag.

I begyndelse vil det være de fattigste lande, som kommer til at mærke til manglen på fosfor, da fosforpriserne meget hurtigt vil stige, og landmændene derfor ikke vil have mulighed for at betale de skyhøje priser. I nogle lande, som for eksempel nogle af de fattige lande i Afrika, hvor jorden i forvejen er udtømt for fosfor, så har landmændene brug for at tilføre en større mængde fosfor til deres marker. 

Dette skyldes, at fosforen meget nemt binder sig til forskellige mineraler som findes i jorden som jern og aluminium, og når fosforen gør det, kan planterne ikke optage fosforen. Fosforen kan kun optages af planterne, når det er opløst i vand, altså som fosfat (H2PO42-), og langt størstedelen af fosfor vil være bundet til mineralerne (jern, aluminium, calcium), og dermed være utilgængelige for planterne. 

Faktisk er det kun 0,01 pct. af den fosfor, som findes i jorden, som vil være på opløst form, og derfor tilgængelige for planterne, men der er til gengæld altid er der altid 0,01 pct. af fosforen, som vil være opløst. Denne mængde af fosfor vil dog kun være nok til at forsyne en hurtigvoksende plante i et par timer, og derfor er det, hvor hurtigt fosforen bliver frigivet fra mineralerne, som styrer plantens fosforoptag.

I Danmark, hvor der i mange år er blevet tilført fosfor til markerne, er landbrugsjorden fosfor-mættede. Derfor bindes fosforen ikke lige så godt til jorden. Det kan sammenlignes med at vådt håndklæde, som også har svært ved at suge mere vand til sig, da det allerede er ”mættet” med vand. 

Dette kan sættes i kontrast til jordene i Afrika, som kan sammenlignes med et tørt håndklæde, der har nemt ved at optage vand. Derudover er der ofte også organisk stof i de danske jorde, som mindsker den mængde af fosfor, som bliver bundet til jorden, og derved er der mere, som planterne nemmere kan optage. 

Problemet opstår derfor ved, at al for meget af vores fosfor løber ud sammen med vores spildevand og går derved til spilde. I samarbejde med Aalborg Universitet og Novo Nordisk bliver der arbejdet på at finde metoder til hvordan, man kan genanvende det fosfor, så vi undgår en potentiel fosforkrise.

Aalborg Universitet har på nuværende tidspunkt igangsat en række undersøger, hvor de forsøger at anvende membraner eller filtre, som kan filtrere fosfor ud fra det spildevand og slam, som der findes i vores rensningsanlæg. 

Hvis dette lykkes, kan dette komme til at spille en vigtig rolle i vores fremtidige genanvendelse af det dyrebare fosfor. Men løsningen kommer ikke til os på magisk vis. For at komme frem til en løsning på problemet kræver det hårdt arbejde såvel som økonomiske midler. 

Vores håb og opråb, er at skabe mere fokus på, hvorfor vi fortsat skal støtte og informere om den forskning, som bl.a. bliver udarbejdet på Aalborg Universitet. Foruden det ville det være banebrydende, hvis Danmark kunne bidrage til at løse et globalt problem. Det ville virkelig få Danmark og ikke mindst Aalborg på verdenskortet mere end det allerede er. 

Aalborg Universitet er allerede internationalt anerkendt for deres problembaserede læringsmetode, der giver studerende hands-on-erfaring med de problemer, de stræber efter at løse. Og netop derfor er det vigtigt for os, såvel som for Aalborg Universitet, at folk kender til fosforkrisen og stræber for at mindske konsekvenserne af denne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden