2. verdenskrig

Lys over kollegiet: Befrielsesaftenen blev mindet

Spontant fest på 4. Maj Kollegiet var et lille plaster på såret

Kristine Badstue Torp bag ruderne på kollegiet. Foto: Claus Søndberg
Kristine Badstue Torp bag ruderne på kollegiet. Foto: Claus Søndberg

Opdateret 20. maj 2022 kl. 14:03

Normalt er 4. maj en festdag på frihedskæmpernes kollegium i Aalborg.

Aftenen plejer at stå i jubilæumsfestens tegn med festmiddag, taler og traditioner for kollegiets 44 alumner, personalet og venner af huset.

Men på grund af coronakrisen måtte festen aflyses og dét, der ellers skulle have været en ekstra speciel fest i anledning af kollegiets 70 års fødselsdag og 75-året for befrielsen kunne ikke blive til noget.

Alligevel besluttede de 44 alumner sig for en stilfærdig komsammen - med fornuftig afstand til hinanden naturligvis - og i kollegiets fællesrum, kaldet Billard, nød de en enkelt øl - eller to.

Det skete efter aftensmaden - og inden solen gik ned.

Da solen næsten var borte, og aftenmørket begyndte at melde sig, tændte de unge lys i vinduerne ud mod haven.

Alle værelserne i den røde murstensbygning lyste op, og på dén måde fik de 44 unge alligevel sat et smukt og rørende punktum for mandag 4. maj 2020.

Frida Rosenlund Falk Thøstesen, Thorbjørn Simonsen og Anna Jakobsen tændte lys. Foto: Claus Søndberg
Foto: Claus Søndberg

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden