Lytter vi slet ikke, når debatten handler om ulve?

Selv om det er 10 år siden, at der for første gang i nyere tid blev spottet en ulv i Danmark, i Nationalpark Thy, så tiltrækker ulve sig stadig meget stor opmærksomhed, når der er beretninger om dem

Ulven her er fra Københavns Zoo. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix <i>Ritzau Scanpix</i>

Ulven her er fra Københavns Zoo. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

LEDER:Ulven har igen været et af de helt varme samtaleemner de seneste uger, som det så ofte sker, når den er blevet spottet i Nordjylland. For nyligt blev en ulv set i et parcelhuskvarter i Svenstrup. Og det er ikke så underligt, at det sætter gang i snakken, for det er på mange måder et fascinerende dyr.

Men fascination er ikke det eneste, som artikler og beretninger om ulve medfører. Alene at ulven bliver spottet i et beboelsesområde kan føles utrygt.

Og det kan også give anledning til bekymring, når Dyrevelfærdsenheden under Nordjyllands Politi i denne uge meldte ud, at en jagthund havde været i kamp med en ulv i et grønt område vest for Svenstrup. De opfordrede derfor jægere i området til at holde deres hund i snor.

Det bliver dog næppe bekræftet, at der rent faktisk var tale om en ulv, for der er ikke fundet DNA-spor fra en ulv på jagthunden, lød det senere fra Miljøstyrelsen.

Ulven blev udryddet i Danmark i 1813, men dukkede op igen i 2012. Og selvom det er tæt på 10 år siden, at der for første gang i nyere tid blev spottet en ulv i Danmark, i Nationalpark Thy, så tiltrækker ulve sig stadig meget stor opmærksomhed, når der er beretninger om dem.

Udover opmærksomhed afføder beretninger om ulve mange holdninger, meninger og kommentarer. Det er tydeligt, at emnet splitter. På den ene side har vi dem, der mener, at ulven er en del af naturen, og derfor har sin berettigelse - og på den anden side er der dem, som er bekymrede for ulven og dens påvirkning. Vendingerne i Nordjyskes kommentarspor på Facebook er hårde, og fronterne er trukket meget hårdt op.

I debatter som denne - som vi også kender fra eksempelvis corona-vacciner og #metoo - virker det ofte som om, at ingen deltager for at blive klogere, men kun for at overbevise andre om, at ens eget budskab er det eneste rigtige.

Selv om eksperter er enige om, at risikoen for, at ulve angriber mennesker er meget lille, så er der alligevel reelle bekymringer rundt omkring. En af dem, der er bekymret for ulvens tilstedeværelse, er landmanden Rasmus Munk Jakobsen, som Nordjyske forleden kunne fortælle om.

Han så ulven i området ved Hyllebjerg og har nu valgt at lukke sine højdrægtige køer ind, da han frygter, at ulven måske dræber en nyfødt kalv. Den frygt er berettiget, og det skal vi tage alvorligt.

Vi er vant til et samfund, der i høj grad er præget af kontrol. Derfor kan det hurtigt føles forkert, når naturen ikke lader sig kontrollere, som vi ønsker. Det kontroltab, vi udsættes for, kan måske for nogle endda virke skræmmende eller ubehageligt.

Omvendt er det er for nemt at negligere de bekymringer, som ulvene medfører. Og der er for mange Facebook-krigere, der udråber sig selv til eksperter. I den offentlige debat om ulven bør vi i højere grad lytte til hinanden. Til argumenterne for og i mod - og til videnskaben, for det bliver langt fra sidste gang, at diskussionen opstår.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.