Mænd med hjerne og kvinder med hjerte

Vi lever i en tid med store forandringer. Vi er blevet ”lyn-digitaliseret” og har sendt maskinel til et brændpunkt i verden, hvor demokratiet er truet. 

Når krisen kradser, så kan vi godt!

Så er vi agile og tilpasser os, men når hverdagen kører uden livstruende katastrofer, så er vi trygge og elsker traditionel tankegang, det sikrer det, vi ved, der virker. 

Det gjorde det for vores forfædre og så er det ikke gået af mode. Måske fordi vi holder det i live...

DEBATTEN om mænd og kvinder og ligestilling osv. Flere orker ikke at debattere, og endnu flere kæmper sagen. Men hvilken sag? 

Vi befinder os i en tid, hvor vi kan skifte køn, og hvor vi ikke kun ser på to slags køn. 

Betyder det så også, at vi kan gøre op med forestillingen om at mændene er udstyret med de gode hjerner og kvinderne med hjerterne? 

Kan vi byde den næste generation at se mere individuelt på individet - også når det gælder arbejdsmarkedet?

KARRIEREN står for døren for mange unge mennesker. Sommerferien er forbi. Uddannelsen kom i hus inden. 

Vi er tilbage på arbejde, vi, der har et, og andre står foran en stor og måske opslidende jobsøgningsproces.

Her må arbejdsgiveren ikke skelne mellem køn, og alligevel ved vi godt, at det er vigtigt med rette sammensætning, men måske er rette sammensætning mere individuel end kønsbestemt.

VI HØRER ofte om, at der er for få kvinder og mænd i bestemte fag, i bestyrelseslokaler, på ledelsesgangene osv. 

Fra tid til anden melder individet ud, at ”jeg vil ikke vælges på grund af køn”, så måske skal vi drøfte de kompetencer, der i stedet mangler og se mere nuanceret på ”hvad giver værdi?” og hvilke behov den enkelte arbejdsplads har. 

Det kræver dog, at der kigges gennem flere forskellige kikkerter ellers får vi aldrig øje på mulighederne. Hvis vi kun ser, som vi pleje,  så får vi også kun øje på det, vi kender!

Alt andet vil kræve, at vi flytter fokus fra mere traditionelle opfattelser.

Men er vi overhovedet klar til det?

VI HAR i Danmark et ministerium, der arbejder med ligestilling i bred forstand – det viser sig at være nødvendigt for at hjælpe nuanceringen på vej. 

Er vi så traditionelt tænkende, at det bliver ved med at gå i arv?

Vi diskuterer, gerne højlydt, om behovet for flere mandlige sygeplejersker og flere kvinder i bestyrelseslokalet. 

Vi er meget enige, når vi ”gratis” tager debatten, men i praksis er der lang vej endnu. Hvad angår bestyrelseslokalerne, så er der på trods af enighed kun svag fremgang eller slet ingen i de enkelte bestyrelser. 

Er det, fordi der ikke findes kompetente kvinder? Næppe.

HVORFOR er der i ligestillingens tegn svære kår i bestyrelserne? 

Hænger det sammen med, at vi mangler at opdage de værdiskabende kompetencer, der traditionelt set ikke har været plads til? 

Hvordan ser det ud med aldersfordelingen i de bestyrelser, du sidder i? Er det repræsentativt? 

Er du selv det bestyrelsesmedlem, der sikrer, at bestyrelsen er sammensat på bedst mulig vis, og er din egen stol ledig for en, der er bedre? Er du bestyrelsesmedlem for en sag eller for dig? Og kan kvinder i bestyrelseslokalet skæres ind til at være hjerter? I så fald giver det stof til eftertanke, når man ved, at en krop kan holde sig i live, uden at hjernen fungerer, bare hjertet virker - bare en tanke!

MÅSKE handler fremtiden ikke om mænd eller kvinder af køn, men hvad det enkelte individ bringer til bordet. Måske handler det mere om, at vi skal gøre op med de forestillinger om, hvad der er bedst: hjerne eller hjerte (og hvilket køn der har det) – måske skal vi i overført betydning se på hele kroppen og hvad der skal til, for at vi lykkes som virksomheder, organisationer og mennesker. Se mere holistisk på det værdiskabende.

Er du selv det bestyrelsesmedlem, der sikrer, at bestyrelsen er sammensat på bedst mulig vis, og er din egen stol ledig for en, der er bedre? Er du bestyrelsesmedlem for en sag eller for dig? Og kan kvinder i bestyrelseslokalet skæres ind til at være hjerter?

Bør vi ikke tilbyde næste generation det?

MÅ FREMTIDENS arbejdspladser og bestyrelseslokaler løfte blikket og se den ungdom, der kommer os i møde. 

De har et andet mindset, er vokset op i en anden tid. De skal drive samfundet, når vi, som pensionister, sidder og ser tilbage på det, vi gav videre. 

Skal vi ikke i langt højere grad betragte denne sag som livstruende og agere agilt? 

Vi kan sikre, at fremtidens arbejdsmarked ikke er låst af traditionelle tankegange, kutymer og opfattelser, men derimod fremtidsrettet med en evne til at navigere forudsigeligt i det uforudsigelige. Et fremtidigt arbejdsmarked til gavn for fremtidens samfund og klode, med krav om fokus på nye løsninger, sammensætninger og processer i samfundet.

DE UNGE gør det, som de finder bedst, også når de gør karriere, – nøjagtig som vi har gjort det, vi skal sørge for det bedst mulige generationsskifte, som i enhver anden virksomhed.

Verden styres ikke af køn, men af mennesker... indtil den kunstige intelligens (AI) har taget over.

Lise-Lotte Terp fra Aalborg omtaler sig selv som ukuelig optimist. Hun er CEO og founder af ProConsi International, en konsulentvirksomhed inden for strategi, udvikling og ledelse. E-mailadresse: LLTProConsi@outlook.dk. - Næste mandag langer hun stafetten videre til Henrik Halkier, professor på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet på AAU.