Kritik af kongehuset: Malou Skeel var med dronningen til OL
Malou Skeel var at finde på tribunen til OL i Paris, men billetten havde hun ikke selv skaffet. Den kom fra Dronning Mary.
Opdateret kl. 15:28
Dronning Mary er kommet i modvind, efter Malou Skeel, politiker og nær ven af kongeparret, var at finde på tribunerne til OL i Paris.
Mange danskere forsøgte at sikre sig billetter, men forgæves. Malou Skeel behøvede dog ikke at lede længe efter sin egen billet.
På tribunerne blev Dronning Mary set i selskab med to af sine private veninder, heriblandt Malou Skeel, som er politiker og medlem af regionsrådet i Nordjylland for Venstre.
Det kalder Jesper Olsen, formand for Transparency International, som er en organisation, der arbejder for at bekæmpe bestikkelse og korruption, for en gråzone.
- Hvis dronningen vælger at give de to ledsagerbilletter til nogle venner, så holder dronningen op med at være på arbejde. Man giver i virkeligheden nogle fordele til nogle venner. Hvis man har private venner med på arbejde, så er man ikke på arbejde længere, og så ender det med at blive en gave, siger Jesper Olsen til mediet DR.
Malou Skeel er gift med godsejer Jørgen Skeel, og parret bor på Birkelse Hovedgaard vest for Aabybro.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.