Man har et standpunkt
Hvorfor protesterer Radikale Venstre først nu over valg af udenrigsminister?
Opdateret 20. maj 2022 kl. 11:42
”Man har et standpunkt, til man tager et nyt”. Sådan er daværende statsminister Jens Otto Krag (S) blevet berømt for at have sagt i 1967.
Alt efter anskuelse kan man vælge at betragte udtalelsen som udtryk for, at man er blevet klogere - eller som udtryk for kynisme.
Men at have et standpunkt, til man tager et nyt, er også noget, man kender hos Radikale Venstre.
For 12 år siden eksploderede sagen om folketingsmedlem Jeppe Kofod (S), da han som 34-årig - som udslag af usædvanlig dårlig dømmekraft - blev taget i at have indladt sig seksuelt med en kun 15-årig kvindelig DSU’er i forbindelse med et DSU-arrangement.
Dengang udtalte Morten Østergaard (RV): ”Vi vil ikke forsvare Jeppe Kofod handlinger, men en sådan lovlig dumhed ville ikke have fået de samme konsekvenser i forhold til tillidsposter i Det Radikale Venstre”.
I sin tid blev Jeppe Kofod frataget samtlige ordførerposter, men blev senere taget til nåde, genopstillet som kandidat på Bornholm, for seks år siden valgt ind i Europa-Parlamentet og for lidt over et år siden udnævnt til udenrigsminister.
I dag fyger helt andre og væsentligt køligere vinde ind over Radikale Venstre, hvor ligestillingsordfører Samira Nawa lige ud har meddelt, at Jeppe Kofod aldrig burde have været udenrigsminister: ”Vi havde sat ministerholdet anderledes. Det var ikke i orden i 2008, og det er ikke i orden nu. Han burde have udvist bedre dømmekraft... vi havde ikke valgt en minister, der havde sådan en sag liggende. Det, der foregik, var jo sådan set ikke ulovligt, men der var tale om et medlem af Folketinget og en 15-årig pige, som var medlem af en politisk ungdomsorganisation. Det er ikke i orden, at der var en seksuel relation der”.
Sådan har det lydt fra Samira Nawa. Men hvor var protesten fra et af partierne på Socialdemokratiets berømte forståelsespapir dengang for lidt over et år siden?
Var iveren efter at få bare en vis form for indflydelse virkelig så stor, at man dengang valgte at tie stille med sine moralske betænkeligheder og med det, som alle vidste, og som i dag meget nemt kan ende med at få konsekvenser, når historien om udenrigsministerens fortid af indlysende grunde flyder ud af landet til steder, hvor et forhold mellem en 34-årig mand og en 15-årig pige uden videre opfattes som pædofili?
Efter Samira Nawas udtalelser har Morten Østergaard gjort flere forsøg på at rydde op, senest ved at meddele, at partiet altså ikke har tænkt sig at stille et mistillidsvotum til udenrigsministeren.
Så sparket får ministeren ikke, men svækket og stækket står han unægtelig tilbage. Måske skulle Socialdemokratiet selv have foretaget et væsentligt grundigere oprydningsarbejde for 12 år siden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.