Mangler ansatte til at hjælpe folk i nød: Akutbil holdt stille halvdelen af tiden

Det er vigtigt at understrege, at vi ikke er i en situation, hvor det er kritisk, fastslår den lægefaglige direktør

Det er ikke altid, at akutbiler, paramedicinerbiler og akutlægebiler er bemandet til at rykke ud. <i>Arkivfoto: Martin Damgård</i>

Det er ikke altid, at akutbiler, paramedicinerbiler og akutlægebiler er bemandet til at rykke ud. Arkivfoto: Martin Damgård

NORDJYLLAND:Når der er brug for hurtig hjælp, har Region Nordjylland 10 biler, der holder klar til at rykke ud.

Men i nogle tilfælde, hvor bilerne kan gøre en forskel, bliver de holdende i garagerne, da der mangler mandskab til at køre dem.

Det viser en opgørelse, som Nordjyske har lavet med tal fra Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland, der blandt andet står for driften af akutlægebilerne, paramedicinerbilerne og akutbilerne i hele regionen samt står for ambulanceberedskabet i Vendsyssel og Aalborg.

Akut-, paramedicin- og akutlægebiler

Akutlægebiler er bemandet med en akutlæge, der er narkose-speciallæge, og en lægebilsassistent, der er uddannet paramediciner. Akutlægebilernes formål er at bringe højt kvalificeret lægehjælp ud til den alvorligt syge patient hurtigst muligt. Lægen kan desuden køre med ambulancen og fortsætte behandlingen på vej til hospitalet.
Paramedicinerbiler er bemandet med en paramediciner, som på egen hånd kan udføre avanceret behandling af patienter, der eksempelvis lider af åndenød, kredsløbsproblemer, hjertestop eller bevidstløshed. I paramedicinerbilerne findes der udstyr, der gør, at behandlingen kan påbegyndes, så snart bilen er hos patienten.
Akutbiler er bemandet med en ambulancebehandler, der er videreuddannet og derfor har kompetencer til at behandle syge og tilskadekomne på egen hånd. Akutbilerne sendes som regel kun afsted, hvis vagtcentralen vurderer, at en akutbil kan være fremme inden ambulancen.

Værst har det stået til med akutbilen i Hals, der i de fire sommermåneder fra uge 29 til uge 32 kun var klar til at rykke ud godt halvdelen af tiden.

Akutbilen sendes ud, hvis den kan være fremme før en ambulance.

Argumentationen for at have en akutbil i Hals har været, at området har mange turister i sommerperioden, og nærmeste ambulance er i Dronninglund og Aalborg.

Det er dog langtfra kun i sommerperioden, at akutbilerne i Hals og Aalestrup ikke har været bemandet og klar til at rykke ud.

De to biler - hvoraf akutbilen i Aalestrup først blev taget i brug 1. oktober - havde tilsammen 422 timer i løbet af 2022, hvor de har stået ubemandet i garagerne, hvilket svarer til 3,85 procent af tiden.

Men da problemerne med at bemande bilerne først er slået igennem efter uge 27, har bilerne stået ubrugelige hen i knap otte procent af andet halvår af 2022.

For akutlægebilerne og paramedicinerbilerne er andelen af tiden, hvor de ikke har været bemandet på grund af mandskabsmandel noget mindre.

Men her gør det sig også, at mandskabsmanglen er samlet i anden halvdel af 2022, og derfor er andelen af tiden, hvor bilerne ikke kan køre dobbelt så stor.

Paramedicinerbilerne er bemandet med paramedicinere, som kan begynde vigtig behandling af åndenød, kredsløbsproblemer, hjertestop eller bevidstløshed, inden ambulancen når frem.

Akutlægebilen er bemandet med en læge, og formålet er at bringe højt kvalificeret lægehjælp ud til alvorligt syge patienter hurtigt muligt. Lægen kan i modsætningen til ambulancebehandlere bedøve patienter, koble dem til en respirator og give medicin inden patienten når frem til sygehuset. Lægen kan også kører med i ambulancen til sygehuset, så behandlingen kan fortsætte under vejs.

200 ubesatte stillinger

Hos Region Nordjylland lægger den lægefaglige direktør i Den Præhospitale Virksomhed, Martin Rostgaard-Knudsen, ikke skjul på, at det er en udfordring at bemande både akutbiler, akutlægebiler, paramedicinerbiler og ambulancer.

- Men det er vigtigt at understrege, at vi ikke er i en situation, hvor det er kritisk. Vi har et godt fundament, siger han.

- Ligesom alle andre steder i landet oplever vi strukturelle udfordringer med, at der er mangel på ambulancebehandlere, paramedicinere, anæstesilæger og andre faggrupper indenfor sygehusvæsnet. Og det forplanter sig til alle de kørende enheder i det præhospitale, siger Martin Rostgaard-Knudsen.

På landsplan var der i fjor cirka 200 ubesatte stillinger som ambulancebehandler eller paramediciner.

Regionen kan flytte rundt på de ansatte med de rette kompetencer mellem akutbiler, paramedicinerbiler, akutlægebiler og ambulancer.

Region Nordjylland har siden 1. april selv stået for ambulancedriften i Vendsyssel og Aalborg. I den periode har ambulancer stået stille i 11.114 timer svarende til 3,85 procent af normerede tid, også på grund af manglende mandskab.

Martin Rostgaard-Knudsen lægger ikke skjul på at der er problemer med at få ambulancebehandlere, paramedicinere, anæstesilæger og andre faggrupper til de præhospitale enheder. Arkivfoto: Henrik Louis

Løsning = flere akutbiler

Martin Rostgaard-Knudsen fortæller, at man har fokus på rekruttering og blandt andet vil løse udfordringer i fremtiden ved at uddanne flere ambulancebehandlere.

Men det tager op til fire år, før de er færdiguddannet.

- Det er klart, at det er langsigtet, og indtil da arbejder vi på at fastholde de der allerede er i jobbet. En del af de ansatte er i en alder, hvor de snart kan gå på pension, men der vil vi se på, om vi kan tilbyde forhold eller ordninger, så de har lyst til at fortsætte, siger Martin Rostgaard-Knudsen.

Den kortsigtede løsning er ifølge Martin Rostgaard-Knudsen, at bruge akut- og paramedicinerbilerne noget mere - og det er planen at der kommer flere til.

- Der kører to ambulancereddere i en ambulance, mens der kun kører en person i en akutbil og en paramedicinerbiler. Sammenholdt med, at vi har en del situationer, hvor medarbejdere på vagtcentralen - i mindre alvorlige tilfælde - er i tvivl om der er behov for at sende en ambulance, så vil vi fremover bruge akutbilerne som en form for visitationsbil, der kører ud og vurderer patienten, og afgør om det er nødvendigt at sende en ambulance, forklarer Martin Rostgaard-Knudsen.

- På den måde håber vi at reducere ambulancekørsler, hvor det ikke er nødvendigt. Det skal gerne medvirke til at vi bruger vores ambulancekapacitet bedre. Det har andre regioner haft succes med, siger han.

Region Nordjylland har tidligere omtalt samme brug af akutbiler til visitation som en måde til at sænke responstiden.