Mangrovetræ - en grøn schweizerkniv

INDONESIEN:I Indonesien går lokale i udsatte kystområder med bukserne smøget op over knæene og hænderne i vandet. De planter mangroveskov. Jeg har netop været derude og med egne øjne set, hvorfor det giver rigtig god mening. Mangrovetræer er nemlig en grøn schweizerkniv.

Mangroveskov har en helt utrolig evne til at beskytte sårbare kystsamfund mod det voldsomme vejr, som kommer med klimaforandringerne. 

Når mangroven er vokset til fuld størrelse, vil den stå som værn mod storme og oversvømmelser, hvilket beskytter sårbare bønder og deres høst. Mangroveskov kan også lagre store mængder CO2, nemlig tre-fire gange så meget som andre typer af tropisk skov, der findes på land. Den indeholder også en stor biodiversitet og spiller samtidig en vigtig rolle for de lokale kystsamfund. De knudrede træer beskytter fiskebestandene, så der er mad, job og indtægter til lokalsamfundet og de kommende generationer. Indtægter, der blandt andet kan bruges på at sende flere børn i skole.

At plante ny og beskytte eksisterende mangroveskov er det man kalder for en naturbaseret løsning, hvor naturens egne kræfter på bæredygtig vis bruges til at løse nogle af vores største udfordringer som eks. klimaforandringerne og fattigdom. Mere brug af naturbaserede løsninger er helt afgørende for at løse både biodiversitetskrisen og klimakrisen.

Danmark støtter et projekt i Indonesien gennem Verdensbanken med 35 mio. kr., der beskytter og genplanter mangroveskoven i udsatte kystområder. 

Projektet har fokus på langsigtet bæredygtighed og sikrer bl.a. en mekanisme, så Indonesien kan få Co2-kreditter for at bevare mangrove. Vi støtter også udbredelsen af mangroveskov i Kenya og igennem den Internationale Union for Naturbevarelse og FN’s Miljøprogram, der begge arbejder i mange forskellige lande med naturbevarelse.

Vi skal fokusere på mangroven, for den ryddes i stor fart mange steder i verden. Særligt kystarealer der omdannes til opdræt af rejer og andre former for dambrug udgør en væsentlig trussel for mangroveskove. Andre steder ryddes den for at gøre plads til rismarker, gummi- el. palmeolieplantager. Der ledes ofte i den forbindelse vand væk fra tilbageblivende mangrove, der dermed ikke kan overleve. Derudover ryddes mangroven også for at blive brugt som tømmer eller til produktion af trækul.

Bevarelse og reetablering af mangroveskove er ét blandt mange eksempler på en naturbaseret løsning, Og det er en af de naturbaserede løsninger, som fremadrettet skal styrkes som en del af den danske klimabistand.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.