Ligestilling mellem mænd og kvinder

Markante nordjyske kvinder: Sådan går det med ligestillingen

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag har vi spurgt 11 fremtrædende kvinder i det nordjyske om, hvordan de synes, at det står til med ligestilling anno 2020

Grafik: Jette Klokkerholm

Grafik: Jette Klokkerholm

Der er delte meninger om, hvordan det står til med ligestillingen i Danmark i dag. I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag fortæller 11 markante nordjyske kvinder om deres forhold til ligestilling i dag:

Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune

Arkivfoto: Peter Broen

Arkivfoto: Peter Broen

- Vi er ikke færdige med at snakke om ligestilling. Med at gøre noget ved det. Der er lønforskelle, og der er også skæv fordeling af barsel mellem forældrene. Jeg hørte lige om et forældrepar, der delte barselsorloven lige over. Hun blev kaldt en ravnemor - han en fantastisk far.

- Jeg bliver tit spurgt til familien og nej, jeg var ikke så meget hjemme, da børnene var små. Heldigvis havde de også en far. Han bliver til gengæld tit spurgt, hvem af os der har bukserne på, hvordan han har det med at jeg tjener mest, om han i det hele taget får noget ordentligt at spise. Det kræver en stærk mand at være gift med en kvinde med karriere!

- Der er noget biologi, som vi ikke kommer udenom - det er os kvinder, der er gravide, føder børnene og ammer dem. Men det er også et vilkår, som samfundet må indrette sig efter, så kvinder ikke bare er henvist til typiske kvindefag, deltidsjob og sakker bagud med løn og pension.

- Jeg går ikke ind for kønskvotering - men vi kvinder skal op på barrikaderne og vi skal fortælle vores døtre og sønner om kvindekampen, der har bragt os hertil hvor vi er i dag, og at der stadig er en kamp der skal kæmpes. Det handler om ligestilling for begge køn.

- Jeg går ikke til demonstrationer og den slags 8. marts, men jeg lægger mærke til debatten, og jeg er optaget af den.

Jeanett Kaare, partner i Weltklasse, reklame- og pr-bureau

Privatfoto.

Privatfoto.

- Det er vigtigt, at vi får det kvindelige element. Det mangler rigtig mange steder. Når vi snakker om ligestilling, handler det ofte om barsel. Sommetider er det kvindernes egen skyld, at de ikke kommer videre, fordi de går for meget op i barsel - og at bage lækre kager til fællesspisning. Vi kan godt blive bedre til at bakke hinanden op - og sige, at det er okay at tage den købe-pizza med, fordi vi også har noget på vores arbejde, som vi går op i. Mænd siger ja til 120 procent af opgaverne, som de måske er 60 procent egnede til. Kvinder siger kun ja til opgaver, de ved, at de kan løse 120 procent. Der skulle vi kvinder tage os lidt sammen og sige ja til flere ting, som er sjovt og udfordrende - og så skulle vi sige nej tak til forpligtigelserne, som kan presse os i hverdagen.

- Hvis man er til et erhvervsarrangement i Aalborg, så er der ofte kun damer repræsenteret, hvis der skal leveres blomster op på en scene. Der har måske været en mandlig konferencier og tre mænd på scenen - og så kan kvinden komme med en buket blomster. Den slags kan gøre mig rasenede. Jo mere vi taler om ligestilling, jo nemmere er det. Jeg tror meget på de gode rollemodeller. Når vi ser Løvens Hule, er det da vigtigt, at Mia Wagner (direktør i Freeway-koncernen, red.) er med i det panel. Det er meget forbilledligt - ligesom at vi er stolte af Jacob Risgaard (medstifter af Coolshop, red.) fra Nordjylland.

Susanne Sangill, direktør, Himmerlands Teater

Arkivfoto: Henrik Bo

Arkivfoto: Henrik Bo

- Der er kommet flere kvindelige ledere, også indenfor teater og kultur i det hele taget. Men som teaterleder befinder man sig indiskutabelt i en verden, hvor der er flere roller til mænd end til kvinder, og sådan har det altid været. Det irriterer mig, og det irriterer mig også, at mænd pr. definition er mere sjove end kvinder. Når en mand optræder i kvindetøj er det enormt sjovt, mens en kvinde i mandetøj i det højeste bare er pikant.

- Jeg er konstant på jagt efter kvinderoller, der ikke handler om køn, følelser og drifter, overgangsalder og menstruation. Jo, det må det selvfølgelig også godt handle om - men jeg savner et helt nyt greb på de her ting. Kvinder er nøjagtig ligesom mænd og kan præcis de samme ting.

- Vi skal blive ved med at kæmpe, selvom nogen mener, at nu er det for meget. Too much is never enough! Det kan aldrig være for meget at blive ved med at pege på de skævheder, der er.

- Kvinder skal blive bedre til at sætte sig selv op på piedestalen, ved siden af mændene, som er meget mindre tilbøjelige til at sætte deres lys under en skæppe.

- Mænd taler sig gerne op, hvor kvinder har en tendens til ikke at ville love mere, end de er sikre på, at de kan holde, f.eks. i lønforhandlinger. Der er mænd meget mere kålhøgne!

Anne Marie Roum Svendsen, politidirektør i Nordjyllands Politi

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

- Ligestilling fordrer, at der er lige muligheder for alle. Det skal være muligheder, der favner forskellighederne. Hos politiet har vi arbejdet med vores lederrekruttering for at få flere kvinder til at interessere sig for det. Der har vi kigget på, om det tidspunkt i livet, hvor man typisk gør karriere, appellerer mere til mænd end til kvinder. Nu har jeg selv fået børn, og det kan være svært at kombinere en aktiv ledelseskarriere midt i 30’erne med et familieliv.

- Hele værdi-delen kommer fra den politiske side. Men vi har et ansvar som arbejdsplads med hele tiden at kigge hele vejen rundt, for hvis man kun ser med det ene øje, ser man kun dem, man kigger efter. Vi har en forpligtelse til at tænke diversitet ind i alt, hvad vi gør. Tidligere har man nok kørt folk ind, som minder mest om en selv. Og det har vi en meget stor forpligtelse som statslig virksomhed til ikke at gøre. Men vi bliver aldrig gode nok. Der vil altid blive mere, vi kan gøre.

- Vi bør allesammen have en bevidsthed om at tænke ligestilling ind i vores virksomheder - og tænke det som berigende i stedet for belastende. Vi har en forpligtelse til at afspejle befolkningen.

Nathalie Ina Kühl er medejer af SushiMania og direktør i Pla:nt

Arkivfoto: Henrik Louis

Arkivfoto: Henrik Louis

- Jeg synes, at den største ligestillingsproblematik er at gøre en problematik ud af det. Kvindekvoter og andre indsatser som fremmer kvinder under specielle vilkår er dybt problematiske. Det er diskriminerende i sig selv. Det vil betyde, at jeg ikke kunne være sikker på, om jeg er i mit job, fordi jeg er dygtig til det - eller om jeg bare er blevet indsat i det for at opfylde en kvote. Min egen mormor var rødstrømpe og har kæmpet for rettigheder. Det har jeg så stor respekt for. Vi kvinder skal i dag indse, at vi er ligestillet, men der er forskel på at være mænd og kvinder. I Europa er det en verden af muligheder.

- Nu har jeg valgt ikke selv at få børn endnu, og det er et bevidst valg, jeg har taget i forbindelse med min karriere. Hvis jeg havde valgt at få børn, havde jeg lagt alt min energi i det. Det er meget naturligt, at man ligger sin energi et andet sted - i noget der er mindst ligeså vigtigt. Når mænd er mere på arbejdmarkedet, når de selvfølgelig nogle andre poster. Og det er, fordi kvinder kan noget, mænd ikke kan: De kan føde børn, og hvor ville det være forfærdeligt, hvis ikke vi anerkendte det som mindst ligeså stort. Så måske skulle vi til at fokusere mere på det.

Rikke Mølgaard, salgs- og marketingdirektør i Aalborg Lufthavn - og sidder blandt andet i bestyrelsen hos NORDJYSKE Medier

Arkivfoto: Henrik Bo

Arkivfoto: Henrik Bo

- Jeg synes, at det er ærgerligt, at vi stadig skal have ligestilling på dagsordenen. Det bekræfter, at der stadig er behov for at tale for det og sætte fokus på det. Det burde ikke være nødvendigt.

- Set ud fra min erhvervserfaring og fra min erfaring fra bestyrelseslokalet forstår jeg ikke de virksomheder, som ikke vil have både mandlige og kvindelige repræsentanter. Det giver en fantastisk dynamik. Vi styrker, komplimenterer og supplerer hinanden helt vildt.

- Hvis vi skal blive ved med at markere kvindernes internationale kampdag, vil jeg gerne gentage mit budskab: Hvor er det ærgerligt, at vi stadig er nødt til at tale om det her, fordi der er noget ude i samfundet, som ikke er på plads. Der, hvor jeg synes, at man mister værdi i samfundet, er, når man ikke får det bedste fra begge køn med. Det er fascinerede at observere, hvordan vores perspektiver i bestyrelseslokalet er forskellige. I sidste ende er det i dynamikken man løser problemstillerne.

Ulla Vestergaard, borgmester i Thisted Kommune

Arkivfoto: Peter Mørk

Arkivfoto: Peter Mørk

- Ja,det giver udfordringer at være kvinde i sammenhænge, der er domineret af mænd. Her den anden dag så jeg lige et billede af en ny bestyrelse indenfor turisme, og det var ene mænd. Det har jeg det faktisk ikke godt med, men jeg støder ofte på det. Mange sidder i de sammenhænge som ene kvinde, eller også er der slet ingen kvinder med. Det er ikke ret godt!

- Jeg er ellers ikke selv feministisk, men der er stadig en kamp at kæmpe! Der er jo langt fra ligestilling og jeg synes det er vigtigt, at sammensætningen alle steder afspejler samfundet, både hvad angår alder, etnicitet og køn.

Med hensyn til barsel er det vigtigt, at mændene selv vil bruge den, men også at kvinderne vil lade dem gøre det. Der er nogle mønstre, som vi hænger fast i - dukker til pigerne og traktorer til drengene, pigefarver, drengefarver. Der må man lytte til den enkelte. Jeg har selv lige foræret mit barnebarn på halvandet år en traktor, hun selv kan køre på.

- Jeg tror, det betyder meget for folks syn på kvinder i lederroller, hvordan man er. Jeg er bare mig selv og gør mig umage for, at det skal være trygt og behageligt at drøfte alting i de sammenhænge, hvor jeg indgår. Men jeg kan godt mærke, at det er en hæmsko nogle gange, at jeg ikke er så god til at snakke om fodbold!

Kathrine Skovsgaard, podcaster og iværksætter

Arkivfoto: Laura Guldhammer

Arkivfoto: Laura Guldhammer

- Jeg oplever, at der er ligestilling, men det kommer alligevel sommetider til udtryk, at der alligevel kan være nogle forskelle. Som selvstændig kvinde oplevede jeg de første mange år, at det var svært at blive respekteret og accepteret i forskellige sammenhænge - også fordi jeg er glad for farver og mønstre. Der blev kigget skævt til mig. Jeg følte, at man kiggede på mig sådan ”nå, du er sådan en spralderbasse, der larmer. Har du noget fornuftigt at sige?”.

- Som kvinde kan man hurtigt blive betragtet som for højt råbende, for hysterisk eller for hormonel. Hvis man så går med stærke farver eller mønstre, forstærker man nok det billede. I stedet for at lade sig kue, så skal man bare gøre det. Hvis man vil ændre nogle ting, må man aktivt gøre noget. Man skal passe på med at pege fingre - og sige, at det er mændene, der skal opføre sig anderledes.

Inger Askehave, prorektor og professor ved Aalborg Universitet

Arkivfoto: Andreas Falck

Arkivfoto: Andreas Falck

- Diversitet er utrolig vigtigt på et universitet. Det fylder meget og er ofte noget, jeg forholder mig til.

- Der er en klar bias i de valg, som de unge foretager, når de søger ind på universiteterne. På ingeniørfagene er der flest mandlige studerende, mens kvinderne fylder mest på for eksempel psykologi og sprog. Det vil vi gerne ændre på – og vi gør et stort arbejde for at få kvinderne ind i de mere mandsdominerede fag, men vi gør måske ikke så meget for at få mændene ind på de mere kvindedominerede fag. Alle fag har godt af at få flere perspektiver på. Det bliver mere berigende for faget og det professionelle liv.

- Jeg sidder i en direktion, hvor der er langt flere mænd end kvinder. For et par år siden fik vi en ny innovationsdirektør, Dorte Stigaard, og der kunne jeg mærke, at dialogen i direktionen begyndte at flyde bedre for mig. Der fik jeg een at kunne spille bold op ad, og som kunne fange de ting, jeg lægger vægt på. Det var meget tydeligt for mig, og det havde jeg ikke spekuleret så meget på før. Det er derfor ligestilling er vigtigt, for vi får en bedre ledelse og direktion, når de forskellige perspektiver kommer til orde.

Lisbeth Kjær Lagoni, sygeplejefaglig direktør, Aalborg Universitetshospital

Arkivfoto: Lars Pauli

Arkivfoto: Lars Pauli

- Selvom jeg er ene kvinde i både hospitalsledelsen og den udvidede hospitalsledelse oplever jeg aldrig, at der bliver taget særlige hensyn eller det modsatte på grund af køn. Men gennem min karriere er jeg nok blevet mere robust - man får lidt teflon og glider af på det personlige - ellers kan man ikke holde til at være her, hverken som kvinde eller mand. Jeg prøver at forfølge sagen objektivt, og hvis det skulle ske, at en mand ruller med øjnene af noget, der bliver sagt på et møde, så tager jeg et åbent op med det samme og spørger ind til, hvad reaktionen skyldes, hvad der er på spil her.

- Hvis man kan mærke, at der er nogen der flytter fokus fra sagen til noget persinligt, er det vigtigt at få debatten tilbage på sporet. Men jeg oplever egentlig ikke, at der er forskel på mænd og kvinder i den samenhæng. Mænd kan være mindst lige så nærtagende som kvinder, men de bider det nok mere i sig eller kommer, somme tider i hvert fald, ud med det på en mere barsk facon.

- Jeg mener det er vigtigt, at man lærer hinanden godt at kende, når man skal arbejde sammen i en ledergruppe. Jeg har ikke tid til at bære nag eller dvæle ved konflikter, der er overstået. Man skal se at komme videre. Kvinder skal blive bedre til at sige pyt og til at tillade sig selv at være mindre perfektionistiske, og hvis vi skal deltage, skal det være fordi vi ønsker at bidrage med noget, ikke for at være fluen på væggen.

Birgitta Sloth Christiansen, institutionschef, Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland

- Helt i toppen - der er der ikke så mange kvinder, og laget under mit, der er der næsten udelukkende mænd. Men på mit ledelsesniveau i Kriminalforsorgen er vi en del kvinder. Jeg tror det skyldes, at der er brug for nogen, der samtidig med fokus på resultaterne kan holde fast i e holdninger og værdier. Men det er også et spørgsmål, om vi egentlig har lyst til topledelse. Vi kan være lige så benhårde og resultatorienterede som mænd, men vi er også bedre til at mærke efter, om der er balance i vores liv. Mænd, de mærker det jo ikke, før de falder om.

- Da vores søn fik diabetes og jeg netop havde fået et nyt lederjob besluttede vi, at min mand skulle tage orlov. Mange så på det som at jeg var en kold skid. Kvinder i lederjobs bliver hurtigt betragtet som nogen bitches. Samtidig bliver vi bedømt på tøj, udseende og også på alder. Vi skal se godt ud og være skidedygtige. Mænd på 55 er i deres bedste alder, mens kvinder på 55 er på vej ned!

- Men mændene er også i klemme i nye familiemønstre og det er et større tab for en mand end for en kvinde at miste jobbet eller blive skilt. Kvinder bedre til at klare kriser, finde mening i andre ting og komme videre.

- Jeg er egentlig imod kønskvotering. Alligevel kan det godt være en vej at gå, selvom det ikke kan være hele løsningen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.