Overvejer du at tilbyde husly til flygtninge fra Ukraine? Her er 5 gode råd, du bør tage højde for

Flere tusinde ukrainere har allerede krydset grænsen til Danmark, efter de er flygtet fra krigen i deres hjemland. Og der er flere på vej.

Siden Ruslands invasion af Ukraine har det væltet frem med facebookopslag, hvor folk tilbyder at stille en redt seng, et værelse eller anneks til rådighed for de mange ukrainere på flugt.

For Mette Blauenfeldt, der er sektionschef i Dansk Flygtningehjælp Integration, er det rørende at se så mange danskere, der gerne vil hjælpe, men hun opfordrer samtidig til, at man som privatperson og familie gør sig nogle grundige overvejelser.

- Jeg forstår godt, at mange har trang til at handle og til at gøre noget. Det har vi stor sympati og respekt for. Men samtidig er det også vores anbefaling, at man grundigt overvejer, hvordan man bedst griber det an, siger hun.

Hun kommer her med fem gode råd til, hvilke tanker man skal gøre sig, og hvordan man bedst muligt håndterer det, hvis man overvejer eller har åbnet sit hjem for fordrevne ukrainere.

1. Tal grundigt om det i familien inden

Aller først skal man stille sig selv som enkeltperson eller som familie spørgsmålet, om man er rustet til have nogen boende. Man skal huske på, at det er mennesker i en usikker, sårbar og vanskelig situation, fortæller Mette Blauenfeldt.

- Man kan sige, at de tager krigen med ind i din dagligstue. Så man skal altså tænke om sig godt om, hvorvidt man selv og ens familie er robust og klar til at håndtere det, hvis man vil have dem boende.

Derudover skal man være sikker på, at alle i familien er indforstået med ideen.

- Det er bestemt ikke rart at komme ind i en familie, hvor for eksempel moren synes, det er en rigtig god ide, men resten af familien ikke er med på det. Det er vigtigt, man er enige, for de her mennesker har brug for så meget ro og stabilitet som muligt, siger Mette Blauenfeldt.

2. Tænk langsigtet

Inden man åbner sit hjem er det også vigtigt, at man har tænkt langsigtet, og ikke mindst tænkt på de konsekvenser det kan have.

Her peger Mette Blauenfeldt på faktorer som økonomien, pladsen i huset, tiden, og helt konkret, hvordan man vil håndtere det, hvis det for eksempel viser sig, at den ukrainske familie har det svært.

- Det kan være, man godt kan rykke tættere sammen på værelserne i en uges tid, men er det holdbart i to eller tre uger? Det skal man overveje. Måske har den ukrainske familie nogle børn, som er kede af det og larmer. Vil man kunne håndtere og rumme det i længere tid? Det skal man også have tænkt over, råder hun.

3. Klare rammer

Når man så har åbnet sit hjem for ukrainerne, er det vigtigt at have nogle klare rammer for, hvordan man håndterer situationen i fællesskab. Igen handler det om at tale om helt konkrete ting som: Splejser man om maden? Skal de bo gratis eller betale husleje? Hvor lang tid kan de blive boende?

- Det bør man snakke igennem med de mennesker, der skal bo hos dig, både inden, men også undervejs, siger sektionschefen.

4. Kommunikation, kommunikation, kommunikation

Og jo tydeligere og mere åben, man er, desto mindre er risikoen for konflikter. Det handler om at være tydelig om såvel de skrevne som uskrevne regler. Selvom det er mennesker, der kommer fra et andet land i Europa, kan der være en masse små kulturelle ting eller vaner, som er anderledes. Jo mere man kommunikerer, desto nemmere er det at tage potentielle konflikter i opløbet, forklarer Mette Blauenfeldt.

Spørgsmålet er så, hvordan man kommunikerer? Hvad siger man til mennesker, der lige har mistet deres hjem, deres land og måske deres fremtid?

Ifølge Mette Blauenfeldt kan man ikke give en konkret guide med tre spørgsmål, man skal stille.

- Her er det selvfølgelig vigtigt, at du er åben, imødekommende og lyttende. Derudover må man bruge sine sociale kompetencer til at finde ud af, hvad de her mennesker har brug for. Igen handler det om at være tydelig i sin kommunikation og spørge, hvad deres behov er, og hvordan man bedst hjælper dem? Det kan være vidt forskelligt, om de har lyst til at snakke om krigen, eller om de har brug for at trække sig lidt.

5. Skab kontakt med kommunen

Når man har fået indlogeret ukrainerne i sit hjem, skal man sørge for at få sig koblet op lokalt, mener Mette Blauenfeldt.

Det kan være med andre familier, som også har ukrainere boende eller med de frivillige netværk, som holder til ude i kommunerne.

Derudover er det en god ide at henvende sig til sin kommune.

- Med særloven der trådte i kraft onsdag, vil flygtningene ret hurtigt få opholdstilladelse, hvis de søger om det. Det betyder, at kommunen overtager ansvaret.

- Så kan det godt være man laver en aftale med kommunen om, at de godt må blive boende, indtil der er en mere permanent løsning, men så er kommunen med indover i forhold til aftalen, huslejen og forsørgelse, hvilket kan være rart, hvis der skulle opstå problemer af den ene eller anden art, siger Mette Blauenfeldt.

****