Bank advarede om at havne-udvidelse var et "højrisikoprojekt"
For flere år siden vurderede Danske Bank, at en udvidelse af Hanstholm Havn kunne "være en trussel mod kommunens økonomi"
Opdateret kl. 20:53
HANSTHOLM: Udvidelse af Hanstholm Havn, der er årsagen til at havnen fra nytår mistede sin selvstændighed og blev en kommunalt ejet havn, blev i 2019 af Danske Bank kaldt for "et højrisikoprojekt" i en risikovurdering.
Det skriver mediet DOI.dk - Danish Offshore Industry.
Ifølge mediet kimede alarmklokkerne tilbage i juni 2019 i en risikovurdering fra Danske Banks managing director Morten Søegård. Det er en vurdering, som både havnens bestyrelse og Thisted Kommune blev informeret om. Dermed også den nuværende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V), der dengang var viceborgmester og sad i økonomiudvalg.
DOI.dk kender centrale dele af risikovurderingen, hvori Dansk Bank kalder udvidelsen af Hanstholm Havn for et "højrisikoprojekt". I samme mail, som blev sendt til daværende havnedirektør Niels Clemmensen konstateres det, at havneudvidelsen kan være "en trussel mod kommunens økonomi".
Havnedirektør Niels Clemensen svarede derefter Morten Søegård:
”Jeg har noteret mig Danske Banks position og holdning i forhold til vort projekt og et fremtidigt engagement fra Danske Banks side i et samarbejde herom, hvilket jeg vil tage med til orientering til min bestyrelse og ejeren, " fremgår det af DOI.dk's aktindsigt
Daværende borgmester Ulla Vestergaard (S) oplyser til DOI.dk, at hun ikke husker risikovurderingen. Mediet har forgæves forsøgt at få kommentar fra nuværende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V).
Hanstholm Havn var tidligere en selvstyrehavn, men fra 1. januar 2023 fik den status af kommunalhavn, da Thisted Kommune overtog driften. Det skete med et argument om, at det var nødvendigt for at få styr på havnens økonomi.
Havnen havde en gæld på 630 millioner kroner, og en omsætningen på 30-33 mio. kr. var ikke nok til at generere et overskud til at forrente lånet.
1. januar 2023 havde Hanstholm Havn en kassekredit på 63 mio. kr.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.