Mere barsel til mænd er godt nyt for den økonomiske ligestilling
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Gennem en årrække har tendensen været, at mændene herhjemme i støt stigende grad tager barsel. Og den udvikling har for alvor taget fart efter, at der i 2022 kom nye barselsregler, som indebærer, at 11 ugers barselsorlov er øremærket til hver forælder mod tidligere to uger.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser således, at fædre i gennemsnit havde 77 dages barsel i 2024 mod 39 dage i 2021 og 29 dage i 2015.
Mere barsel til mænd er godt nyt for den økonomiske ligestilling. For en mere ligelig fordeling af barslen gør en positiv forskel for kvinders løn og pensionsopsparinger. De får ganske enkelt mere at gøre godt med både her og nu og på sigt. Samtidig bidrager udviklingen også til, at den økonomiske afstand mellem kønnene, som er blevet mindre de seneste år, kan skrumpe yderligere fremadrettet.
Øremærket barsel lukker løngab
Ifølge ny forskning fra Copenhagen Business School, som har målt på effekterne af den øremærkede barsel, blev forskellen i indkomst mellem fædre og mødre mindre både i barnets første leveår (et fald på 33 procentpoint) og i barnets andet leveår, hvor begge forældre igen var tilbage på arbejde (her var faldet på 2,8 procentpoint).
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at det såkaldte løngab mellem kvinder og mænd var på 12,9 pct. i 2024 mod 16 pct. i 2004, mens kønsforskellen i pensionsformuer i gennemsnit var på 16 pct. i 2024 mod 28 pct. i 2014.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
