Debat

Mere forsvarsaktivitet kommer til Nordjylland

Preben Bang Henriksen (V) skriver om de nye forsvarsaktiviteter.
Preben Bang Henriksen (V) skriver om de nye forsvarsaktiviteter. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Så er det lykkes endnu engang at få forsvarsaktiviteter til Nordjylland.

Ikke bare de store arktiske droner skal have hoved-aktivitet fra Flyvestation Aalborg. Vi får også et stort samleværft i Frederikshavn, der i første omgang skal bygge fem arktiske skibe og på længere sigt egentlige fregatter. Og allersenest er der truffet beslutning om at placere et specialfartøj til overvågning at kritisk infrastruktur ligeledes i Frederikshavn. 

Kritisk infrastruktur bliver mere og mere vigtigt i disse tider. Også den dertil hørende analysekapacitet bliver hjemmehørende i Frederikshavn, tæt ved andre af søværnets enheder.

De nordjyske værfter har i den grad haft problemer med at overbevise skiftende forsvarsministre - både blå og røde - om muligheden for skibsbyggeri i Nordjylland og ikke mindst muligheden for at undgå, at arbejdet i licitation gik til udenlandske værfter jf. Traktatens art 346. Emnet har således i den grad været topprioritet for såvel Bjarne Laustsen (S) og undertegnede.

Den glædelige begivenhed er nu, at der synes at være gået hul på bylden med rigtig mange forsvarsaktiviteter til de nordjyske virksomheder. Og mere vil givet komme til, alt sammen med dertil hørende arbejde til frederikshavnere og til virksomheder overalt i Nordjylland.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden