Michele er med ved livets begyndelse
Det er en vigtig del af Michele Kristensens arbejde at assistere jordemoren lige dér, hvor et barn kommer til verden
Opdateret 06. januar 2025 kl. 09:08
Det ene øjeblik kan Michele Kristensen være med på dét hold, der styrter afsted for at tage imod en fødende kvinde, der knap når ind på fødegangen i tide.
Senere på en vagt lægger hun måske en beroligende hånd på skulderen af en fødende, der er i gang med at føde inde på en fødestue.
Det er uforudsigeligt at være sosu-assistent på fødegangen, og nogle gange går det stærkt.
Michele Kristensen betragter det som et privilegium at få lov at være med lige dér, hvor livet begynder.
At have det som sit arbejde.
- Jeg synes, det er kæmpestort at få lov at være med i starten af livet, siger hun.
De er der og passer på os, når vi er allermest sårbare og ikke kan klare os selv.
Når vi skal føde en baby, når vi ikke er i stand til at gå på toilettet selv, når vi er i store smerter og ikke ved, hvad der er galt.
Denne artikel er en del af et tema, hvor vi sætter vi fokus på nogle af de medarbejderne på Regionshospital Nordjylland i Hjørring, der har som deres arbejdsliv at hjælpe alle os andre.
- Lige meget om det er første eller fjerde barn, så er det kæmpe stort at få et barn. Det er livsbekræftende at kunne være med til, at de får en god fødsel. Det er vores allervigtigste opgave, fortæller Michele Kristensen, der i knap to år har arbejdet på fødegangen på Regionshospitalet i Hjørring.
Blæksprutter
Når Michele Kristensen møder ind til en vagt, ved hun og kollegerne aldrig helt, hvad der venter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.