En ulv kategoriseres som en problemulv, hvis den trodser forsøg på bortskræmning, når den færdes i byer. En sådan ulv kan i sidste ende skydes i en zone uden for byen af en ansvarlig jæger. Det bliver fremover muligt at skyde en ulv efter et enkelt angreb på husdyr bag ulvesikrede hegn. Dette kan ske i zoner, der dækker et større geografisk område med flere husdyrbesætninger.

Der indføres en formodningsregel om, at det er den samme ulv, der enten bevæger sig tæt på byen og trodser bortskræmning, eller som forsøger at foretage et nyt angreb på husdyr inden for en defineret zone efter det første angreb. Dette adskiller sig fra tidligere, hvor en ulv skulle have været på spil to gange for at blive defineret som problemulv og kunne reguleres. Den tidligere definition har i praksis betydet, at der til dato aldrig er defineret en problemulv i Danmark.

Regulering skal altid ske af personer med jagttegn efter tilladelse fra myndighederne og efter gældende regler.

Myndighederne vil sætte et arbejde i gang med at uddanne lokale ulveværnsgrupper, der kan medvirke til at skræmme ulve bort fra byer, hvor der opstår problemer. 

Disse grupper kan hjælpe med at sætte lys op, skræmme ulven væk fra byerne og have tæt dialog med myndighederne.

For at minimere antallet af angreb på husdyr nedsættes en mini trepart bestående af vildtforvaltningsrådet, husdyravlerne og myndighederne. 

Deres opgave er hurtigt - og inden sommer - at finde veje til at udbrede ulvesikrede hegn. De skal også arbejde med rammerne for opsætning og forvaltning af hegn, så det bliver nemmere.

Der afsættes cirka 15 millioner kroner i år og næste år til tilskud til flere hegn samt til vedligeholdelse af hegn.

Det skal defineres, hvordan regulering af ulve, der angriber husdyr, sker på en nem og administrerbar måde.

For at øge kendskabet til ulven og dermed øge trygheden og bevidstheden om den nye situation i Danmark, sættes der penge af til en øget informationsindsats.

Man vil undersøge, om gældende regler kan gøres tydeligere og i den forbindelse lade sig inspirere af, hvordan man gør det i Sverige, hvor man anslår, at der i dag løber 375 ulve frit rundt i den svenske natur.

Det antal vil Sverige have skåret ned til en bestand på 170, skrev DR i efteråret 2024.

Der skal kigges på, hvordan ulven kan reguleres, når den er i en gunstig bevaringsstatus - altså at arten er levedygtig på lang sigt. Mulighederne er ikke udtømte, f.eks. i forhold til fælles forvaltning med Tyskland.

Der arbejdes også aktivt på at ændre ulvens beskyttelsesstatus på europæisk plan fra strengt beskyttet til beskyttet.

Antallet af ulvekonsulenter øges med to. I dag er der fem ulvekonsulenter ansat under Naturstyrelsen. De er specialiserede i at håndtere situationer, hvor der er mistanke om ulveangreb på husdyr. 

De rykker ud for at besigtige skader, indsamle DNA-prøver og vurdere, om der er tale om ulveangreb, hvilket er afgørende for eventuel kompensation til dyreejere.