Ildebrand

Morgenfrisk fire-årig dreng sikrede, at familie opdagede ild i garage

En oplader til en minicrosser var skylden i branden, der var gået ud af sig selv, da brandvæsnet nåede frem

Arkivfoto
Arkivfoto Nicolas Cho Meier - NORDJYSKE Medier

Opdateret 17. maj 2022 kl. 09:01

FREJLEV: Normalt er det de færreste, der er tilfredse med at blive vækket klokken seks søndag morgen, og slet ikke hvis det er en søn eller datter, der gerne vil lege på den tid af dagen.

Men en familie i Frejlev kan takke deres morgenfriske fire-årige søn for, at han vækkede sin mor så tidligt. Da moren kom til sig selv, kunne kun nemlig lugte røg og opdagede, at der var ild i garagen og alarmerede derfor brandvæsnet.

- Da vi kommer frem, er ilden dog gået ud af sig selv, fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Søren Korsgaard.

- Det er et nybygget hus, hvor byggekrav gør, at der ikke kommer luft ind. Derfor er ilden blevet kvalt. Garagen har dog også holdt på varmen, og det har været meget varmt, så alt i garagen er stort set smeltet, fortæller indsatslederen.

Selvom ilden var slukket, var der dog arbejde til de ti brandfolk fra brandvæsnet i Aalborg.

- Røgen ved sådan en brand er giftig, og derfor sendte vi røgdykkere ind for at få åbnet døre og vinduer, så der kunne blive luftet ud, og samtidig har vi sikret, at der ikke er ild, der ligger og glødede et sted, siger Søren Korsgaard.

Ilden i garagen er startet ved en elektrisk lader til en minicrosser, der stod til opladning i garagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden