Motorcyklist afgået ved døden efter færdselsulykke

Manden modtog livreddende førstehjælp, men blev erklæret død på stedet

Motorcyklist dræbt i trafikulykke. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Motorcyklist dræbt i trafikulykke. Foto: Bo Lehm

Opdateret tirsdag morgen kl. 08.45 med nye oplysninger fra Lokalpolitiet i Thisted

Kl. 15.33 mandag eftermiddag blev politiet kaldt til et færdselsuheld ved krydset Limfjordsvej/N A Christensensvej i Nykøbing.

Her var en 48-årig mand fra Mors kommet kørende på motorcykel ad Limfjordsvej, da en personbil på N A Christensensvej, ført af en 71-årig mand fra Mors, kørte frem for ubetinget vigepligt for at svinge til venstre ad Limfjordsvej.

Herved kolliderede motorcyklen med bilen, hvorved der skete alvorlig personskade på motorcyklisten.

Til trods for, at der blev udøvet livreddende førstehjælp, stod den 48-årige mands liv ikke til at redde, og han blev erklæret død på stedet, oplyser politikommissær Henrik Jensen fra Lokalpolitiet i Thisted.

En bilinspektør blev efterfølgende kaldt til stedet, og vejen var afspærret i flere timer, mens politiet arbejdede på stedet.

- Der skal også efterfølgende være ligsyn for endeligt at fastlægge dødsmåde og dødsårsag, siger Henrik Jensen.

Den 48-årige mands pårørende er underrettet.

Bilisten i personbilen var uskadt efter ulykken.