Kultur

Når busruten er det sidste halmstrå, der holder liv i udkanten

Marcus Gad Johansen som en forhenværende narkoman, er har en blød side. Foto: Rumle Skafte
Marcus Gad Johansen som en forhenværende narkoman, er har en blød side. Foto: Rumle Skafte Foto: Karin Trine Pedersen

TEATER

Henrik Szklany: Flextrafik og slagtesvin

Aalborg Teater, Store Scene


Socialrealisme med en vaks dialog, vekslende med monologer direkte henvendt til publikum, men med et filter af humor over den triste fortælling om livet på landet i en udkant et sted i Jylland. Monologerne fremhæver den enkeltes perspektiv og udfordringer, så det står klart for os, publikum, hvad der er på spil.

Den tætte forbindelse mellem naboerne langt fra alfarvej passer i teorien godt til eventyret om, hvor dejligt der er ude på landet, men nærheden og afhængigheden har også en bagside.

Den dukker op og spiller afgørende med i krisetider, og kriser findes i både stort og småt i Henrik Szklanys velskrevne drama om kampen for at holde skruen i vandet, skindet på næsen og familierne flydende.

Der er mange bolde i luften - kultursammenstød mellem land og by, mellem kvinder og mænd, mellem generationerne og mellem forskellige slags samliv. Der er fordomme på kryds og tværs, men også, når det gælder, en accept af hinandens forskellighed og en vilje til at slå en streg over det, der er kørt lidt af sporet, eller som har det bedst, hvis man ikke taler for meget om det.

Det er nemlig i virkeligheden småtterier, og når man kan få en god, rungende latter til at rulle blot ved at sige "lasagne" kan det ikke gå helt galt.

Beboerne i scenens miniatureverden har allerede hver især deres at slås med, det er svært for alle at få enderne til at nå sammen. Men det lykkes, indtil flere katastrofer rammer.

Købmandsbutikken lukker, skolen lukker, og så lukker busruten, den sidst livline til den større verden derude. Flextrafik er en meget dårlig erstatning for den faste busrute, når det hele skal hænge sammen.

Der skal snakkes og koordineres, lånes og lirkes samtidig med, at der også skal muges ud og slæbes foder.

Mike og Anders (Lars Topp Thomsen og Mogens Rex) er landmænd på hver sin gård. Anders er pensioneret mælkeproducent med tre køer tilbage i stalden. Mike er svineproducent og hans kone Pernille (Lise Lauenblad) læser til lærer. To døtre skal transporteres til svømning og ridning, så begge forældre har mere end nok at se til. Den nedlagte busrute er en katastrofe.

Anders har en kæreste inde i byen, men er frakendt kørekortet på grund af alder, og hans Opel Vectra han har fået klippet pladerne. Uden bus må forholdet klares pr. mobiltelefon. Han kan ikke sælge gården, så han lejer ud til et ungt par fra Amager – en tidligere narkoman og hans højgravide kæreste (Marcus Gad Johansen og Sofia Mileva Čukić). Parret har en meget vag forestilling om moderne landmandsliv.

Men på en skæv måde passer de alligevel ind i det brogede persongalleri, der også omfatter Johnna (Marie Knudsen Fogh), der er enlig mor og supplerer lønnen fra slagteriet som ægproducent. Men så stopper busruten, Johnna kommer for sent og bliver fyret.

Hun er en vred dame, der får afløb for sine frustrationer bl.a. ved at lave dukker af unavngivne myndighedspersoner og politikere og brænde dem af eller trampe på dem, når også lighteren svigter.

Hvordan det videre kommer til at gå det lille samfund i udkanten, kan vi ikke vide. Det tegner ikke lyst, men de har viljen til at leve på trods og bære over med hinanden.

Det er på mange måder en lattermild forestilling, selv om grundlaget er trist – helt i tråd med traditionen fra Moliere og Holberg. Vi skal have en opsang, og der skal siges nogle sandheder, og for at få budskaberne til at glide ned, kører vi den ind med grin.

Teater
  • Henrik Szklany: Flextrafik og slagtesvin
  • Aalborg Teater, Store Scene
  • Instruktion: Martin Nyborg
  • Scenograf: Laura Rasmussen
  • Lysdesigner: Kasper Daugberg
  • Lyddesigner: Kristian Berg
  • Medvirkende: Marie Knudsen Fogh, Marcus Gad Johansen, Sinja Mileva Cukic, Mogens Rex, Lars Topp Thomsen, Lise Lauenblad
  • Spiller indtil 15. marts

Scenografien viser os den trøstesløse, ildelugtende og brunbeige virkelighed med pandeplader på taget, der har afløst stokroser og bindingsværk. Skal man finde noget idyl her, skal det findes hos de mennesker, der lever her. Den er der også, i de små og nære ting, når bypigen mener at en ko muher på en foruroligende måde, og den tidligere narkoman falder for de små trynebasser i svinestalden.

Sammenhold, du – så skal det hele nok gå alligevel.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden