Flere uheld tirsdag morgen: Når du kører i hvidt smat, så er det glat

Sne og slask gør vejene umanerlig glatte, specielt omkring Jyske Ås i Vendsyssel ligger der en del af det hvide stads

Arkivfoto

Arkivfoto

NORDJYLLAND:Tirsdag morgen er der gang i noget, der minder om en snestorm omkring højderyggen Jyske Ås i Vendsyssel, og som det ofte hænder under en snestorm, så er vejene glatte. Meget glatte endda.

På motorvejen er en bil havareret omkring toppen af Jyske Ås, hvor der tidligere på morgenen lå fire-fem centimeter tung sne og gjorde livet svært for trafikanterne. Så let foden fra speederen og lad være med at køre hurtigere, end forholdene tillader - hvilket på motorvej E45 mellem Flauenskjold og Hjallerup ikke er 140 km/t.

Også længere inde i Jyske Ås mellem Tolne og Sindal er en bil kørt galt tirsdag morgen, dog uden personskade - på motorvej E39 mellem Brønderslev og Vrå er der også sket et uheld i det glatte føre. Føreren har ifølge politiet slået hovedet i uheldet.

Det sidste glatføreuheld på listen skete klokken 7.25 på motorvej E45 nordgående mellem de to Støvring-afkørsler. Her blev to personer kørt til skadestuen til kontrol.

Vejdirektoratet rykkede ud med sneplovene og saltsprederne klokken 5.06 tirsdag morgen, men det tager lidt tid, inden alle veje er ryddet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Mikkel Hansen er sygemeldt med symptomer på stress
Luk