Julehjælp

Nina er en af julens helte: - Ingen børn skal føle sig marginaliseret

I næsten 50 år har Nina Hav fra Børnenes Kontor kæmpet for, at den sociale ulighed skal påvirke børnenes trivsel mindst muligt - og for mange kan en gratis flæskesteg faktisk gøre en forskel

Nina Hav er formand for Børnenes Kontor i Aalborg. Foto: Kim Dahl Hansen

Nina Hav er formand for Børnenes Kontor i Aalborg. Foto: Kim Dahl Hansen

AALBORG:Hvad består jeres julehjælp af?

- Den består af en flæskesteg, små glaskartofler, sukker, rødkål, ris, fløde, vanilje, småkager, klementiner, sodavand, kaffe, smør, lidt syltetøj – alt det, man skal bruge i løbet af juleaftensdag og morgenen efter. Vi samarbejder med Spar-købmanden i Vejgaard, der pakker alle varerne, så familierne bare kan komme og hente dem.

Julens helte

For mange er julen lig med forventningens glæde, men for andre er den lig med bekymringer og uoverkommelige udgifter. Derfor yder mange foreninger julehjælp til økonomisk trængte familier, der har brug for en hjælpende hånd i juletiden - og for manges vedkommende er behovet i år særligt stort på grund af de økonomiske konsekvenser, som coronakrisen har ført med sig.

Men hvem er de frivillige, der står bag de gode gerninger? I december sætter NORDJYSKE fokus på fem af dem - og den første i rækken er 66-årige Nina Hav, der har været frivillig for Børnenes Kontor i Aalborg siden 1975.

- Derudover arrangerer vi små ferier for børnene. I sommer havde vi tre hold fra 0.-3. klasse en uge i Sæby, og de store børn – fra 4. klasse og opefter – var en tur i Tversted. Også tre hold. Og så yder vi også hjælp til at købe tøj.

Hvad er din rolle i forbindelse med julehjælpen?

- Som formand er min rolle mest administrativ. Min vigtigste opgave er at søge penge fra fonde. Det er klasselærerne rundtomkring på kommunens skoler, der er krumtapperne. Det er dem, der er dialog med vores repræsentant på den enkelte skole, fordi de kender børnene så godt. De ved, hvem der har brug for hjælp – derfor foregår det ude på skolerne. Det er også klasselæreren, der står for at udarbejde ansøgningen – i samarbejde med forældrene. Det kan være, at klasselæreren selv tager kontakt til familien og fortæller om vores tilbud, eller det kan være, at forældrene selv henvender sig. Men det er altid klasselæreren, der er bindeleddet.

66-årige Nina Hav har været en del af Børnenes Kontor siden 1975. Foto: Kim Dahl Hansen

66-årige Nina Hav har været en del af Børnenes Kontor siden 1975. Foto: Kim Dahl Hansen

Hvor længe har du været frivillig i Børnenes Kontor?

- I en menneskealder. Jeg startede på lærerseminariet i Aalborg i 1974 og meldte mig som frivillig kolonileder i 1975 – og så fik jeg vist bare the flue. I 1993 kom jeg med i bestyrelsen, hvor jeg har siddet på forskellige poster. I 2005 blev jeg formand for vores lokalforening, men jeg går af næste gang. Så må der yngre kræfter til.

Hvorfor er du blevet hængende så længe?

- I mange år har jeg arbejdet som lærer på Tornhøjskolen i Aalborg Øst – et socialt belastet område – så jeg ved af erfaring, hvor meget hjælpen betyder. Det drejer sig om børn, der får en ferie, de ellers ikke ville have fået. Tøj og julehjælp, de ellers ikke ville have fået. Ingen børn skal føle sig marginaliseret og stigmatiseret. Det er så vigtigt, at de oplever den her regelmæssighed, forudsigelighed og glæde ved at kunne sige til sig selv: Det her behøver jeg ikke at tænke på – det er der nogle voksne, der tager sig af. Jeg skal bare lege med mine venner og have det godt.

- Da jeg startede – og det er ved at være et par år siden – tænkte jeg: Vores forening uddør snart, for det kan ikke være rigtigt, at der bliver ved med at være brug for vores arbejde. Men det er der, siger Nina Hav. Foto: Kim Dahl Hansen

- Da jeg startede – og det er ved at være et par år siden – tænkte jeg: Vores forening uddør snart, for det kan ikke være rigtigt, at der bliver ved med at være brug for vores arbejde. Men det er der, siger Nina Hav. Foto: Kim Dahl Hansen

Hvilken forskel gør jeres julehjælp?

- Forældrene vil som regel gøre alt for, at deres børn ikke mærker nogen nød. Der sker meget i løbet af julemåneden - deres børn skal deltage i forskellige julearrangementer og så videre - og når vi så når til den 24. december, er der bare ikke flere penge i kassen. Så er der mange børn, der siger: Vi kan sagtens spise leverpostejsmadder. Men det der med at give den lille ekstra glæde, så børnene ved, at der også er en flæskesteg i ovnen hjemme hos dem – ligesom hjemme hos klassekammeraterne – det betyder så meget. Det ved man, når man ser lettelsen i børnenes og forældrenes øjne.

Er det din oplevelse, at det sociale skel i vores samfund vokser?

- Fuldstændig, og det er beskæmmende. Da jeg startede – og det er ved at være et par år siden – tænkte jeg: Vores forening uddør snart, for det kan ikke være rigtigt, at der bliver ved med at være brug for vores arbejde. Men det er der. Min fornemste opgave som formand er at søge penge hos fonde, og ofte er det sidste spørgsmål i ansøgnings-spørgeskemaerne: Hvordan vil I implementere det her, så I er selvkørende næste år? Så plejer jeg at svare, at julen også kommer næste år – også for borgere, der er fattige og ikke har nogen penge – og at jeg nok også vil søge igen næste år.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden