Nogle politikere kan bare ikke lade være med at blamere sig

For et par måneder siden afslørede justitsminister Peter Hummelgaard (S) sig som en politiker af den type, der føler sig højt hævet over den gemene hob.

Dengang - i april - blev han taget i gentagne gange, faktisk helt rituelt at parkere ulovligt på den vej, hvor han om morgenen afleverer sine børn i institution.

Han valgte at trække offerkortet, der viste sig at være et kombineret offer- og forældrekort:

"Det er vigtigt for mig at kunne aflevere mine børn i vuggestue og børnehave næsten hver morgen. Jeg bilder mig selv ind, at det er en – om end sølle – kompensation for alle de timer, jeg ellers er væk i deres liv".

Her er vejen banet for nye retssager: "Høje dommer, jeg erkender at have fyldt lommerne med varer fra supermarkedet dag efter dag. Men jeg har travlt - og jeg er far! Og jeg bilder mig selv ind, at det er en – om end sølle – kompensation for alle de timer, jeg ellers er væk i deres liv".

Dobbeltstraf til ikke-travle barnløse personer ligger lige for - hvad skulle deres undskyldning være?

Nogle politikere kan bare ikke lade være med at blive ved at blamere sig.

I sagen om forbud mod koranafbrændinger har Peter Hummelgaard også været fremme over for den dansk-iranske avantgarde-kunstner Firoozeh Bazrafkan, som før har makuleret et eksemplar af den hellige bog Koranen og udstillet resterne på et bedetæppe på et kunstgalleri.

For nylig har hun i løbet af 16 minutter præsteret at forvandle et andet eksemplar af bogen til parmesanlignende flager ved at udsætte den for en overdosis rivejern - mens hun har været iført en t-shirt med påskriften "Woman, Life, Freedom".

Hendes optræden ved et lille cafébord foran den iranske ambassade i København skal opfattes som en personlig kommentar til det iranske præstestyres krav om, at vi andre skal respektere Koranen. Et krav, som efter kunstnerens mening lugter langt væk af dobbeltmoral, eftersom det pågældende styre jo ikke selv ligefrem lider af en overdreven respekt for kvinder, men tværtimod støtter Koranens ord om at undertrykke dem.

"De, som ikke respekterer det enkelte menneskes ret til selv at bestemme, hvad hun vil sige, hvordan hun vil leve, og hvordan hun vil se ud, har ikke selv noget krav på respekt", har det lydt fra kunstneren, som også på et tidspunkt har udsat et eksemplar af bogen for 99 piskeslag.

Men det skal alt sammen være slut nu med SVM-opfindelsens bebudede lovforslag.

Fra justitsministeren lyder den direkte opfordring til Firoozeh Bazrafkan:

"Jeg vil opfordre hende til at skabe noget, skrive noget, male noget, hugge noget i sten, lave noget musik, hvad ved jeg, i stedet for at ødelægge ting".

Åh, disse besværlige kunstnere, der ligefrem kan finde på at ødelægge ting som led i personlig præget protest mod undertrykkelse og i det hele taget åndelig formørkelse. 

Det havde været langt nemmere, hvis den slags kunstnere bare retter ind og taler systemet efter munden. 

Men kunst skal vel også være til besvær.

Og hvor blev armslængdeprincippet egentlig af?

På et tidspunkt har folketingsmedlem m.m.m. Ritt Bjerregaard ganske vist vendt sig imod selve tanken om at støtte kunst, der ikke gavner Socialdemokratiet. 

Men partiet er forhåbentligt da kommet videre?