Spil & Lotteri

Nordjyde blev lørdag 10.000.000 kroner rigere - var ene om at ramme de syv vindertal

Herudover er en kupon købt i Thisted blevet udtrukket som vinder af "trøste præmien" på én million kroner

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 17. maj 2022 kl. 09:01

NORDJYLLAND: En heldig lotto-spiller, der der købt sin kupon i Superbrugsen Hobro, var alene om at ramme den rigtige talkombination, og det udløser en milliongevinst.

Puljen var på 10.000.000 kroner, som den heldige vinder altså får ind på kontoen.

Efter sådan en lørdag aften må det være en skøn søndag morgen at vågne op til. Med en præmie på 10 millioner kroner kan den heldige Lotto vinder udleve mange af sine drømme og ønsker og gøre dagligdagen lidt sjovere. Der skal lyde et kæmpestort tillykke herfra", siger Pernille Mehl, direktør i Danske Lotteri Spil i en pressemeddelelse.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra den heldige vinder.

For at være den heldig vinder - som altså har købt kuponen i Superbrugsen i Hobro - skal man have vindertallene: 9, 12, 14, 19, 21, 22, 33.

Det er tredje gang i år, at en spiller fra Mariagerfjord Kommune bliver millionær i Lotto.

Èn million på kupon købt i Thisted

Udover den heldige spiller, der er blevet mangemillionær er der også en spiller i Thisted, der kan skrive lotto-millionær på visitkortet.

En spiller, der har købt sin kupon hos Kvix på Østerbakken i Thisted, er nemlig blevet udtrukket som vinder i Millionærgaranti, hvor der hver uge trækkes lod om to gange én million kroner blandt alle spillede rækker.

Spilleren, der har købt sin vinderkupon i Thisted, har heller ikke henvendt sig til Danske Spil endnu.

Den sidste heldige lotto-millionær var en spiller, der spiller på plus abonnement fra Horsens.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden