RV21 Nordjylland

Nordjydernes interesse for lokalpolitik er ikke imponerende: Valgekspert peger på særlig forklaring

Snart går vi ind i en intensiv valgmåned, men mon nordjyderne overhovedet kommer til valgurnerne? Det sætter en ny undersøgelse perspektiv på

En ny Panel Nordjylland-undersøgelse viser en bekymrende lav interesse i lokalpolitik fra nordjydernes side. Grafik: Jette Klokkerholm

En ny Panel Nordjylland-undersøgelse viser en bekymrende lav interesse i lokalpolitik fra nordjydernes side. Grafik: Jette Klokkerholm

- Interessen for lokalpolitik er temmelig lav. Det tenderer til at være lige lovlig slapt.

Sådan lyder det fra valgekspert Niels Nørgaard Kristensen, lektor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, da han bliver forevist en ny undersøgelse fra Panel Nordjylland, der viser tallene for nordjydernes interesse for henholdsvis kommunal- og regionalpolitik op til valgene 16. november.

Undersøgelsen viser, at 39 procent af de adspurgte angiver, at de er "interesserede" i regionalpolitik og otte procent angiver, de er "meget interesserede".

Ved samme spørgsmål i forhold til kommunalpolitik, angiver 46 procent, at de er "interesserede" i kommunalpolitik, hvor 15 procent angiver, de er "meget interesserede".

Hvad er Panel Nordjylland?

Hver måned giver 2000 repræsentativt udvalgte nordjyder deres meninger til kende i Panel Nordjylland. Formålet er at blive klogere på nordjydernes holdninger, interesser og adfærd.

Panelet er oprettet af Det Nordjyske Mediehus og bestyres af Jysk Analyse, som sikrer, at tallene er i orden og er garant for panel-deltagernes anonymitet.

TV2 Nord, DR P4 Nordjylland og Det Nordjyske Mediehus er i denne undersøgelse gået sammen om at undersøge nordjyske vælgeres vigtigste emner op til regionsrådsvalget.

Supersexet?

Mest skuffende er nordjydernes interesse for regionalpolitik.

- Når det kommer derned, er det ikke godt. Der er klart et politisk, demokratisk problem her. Meget tyder på, at det er svært for vælgerne at gennemskue, hvad man sidder og arbejder med som regionsrådspolitiker, siger Niels Nørgaard Kristensen.

Grafik:

For egentlig sidder regionsrådet med en stor magt. Blandt andet fordi de sidder på kassen til sygehusene og dermed disponerer over rigtig store penge.

- Men når folk bliver spurgt om noget med politik, tænker de i retning af Christiansborg. Som tallene også viser, har folk tydeligvis svært ved at forbinde regionalpolitik med noget, som har og kan få betydning for deres hverdag, siger Niels Nørgaard Kristensen og fortsætter:

- Og så må vi erkende, at regionalpolitik bare ikke er supersexet. Der er ikke så meget fokus på det til hverdag, udover hvert fjerde år, når der er valg. Derfor er det også svært at forholde sig til, før man pludselig selv, helt konkret, står med problemerne og for eksempel venter tre måneder på at få et nyt knæ.

Et hemmeligt organ

Ifølge valgeksperten handler den lave interesse fra nordjyderne dog ikke kun om et uoplyst grundlag. Faktisk er der en logisk forklaring, der går nogle år tilbage i den politiske historie.

- Interessen hænger sammen med, at regionsrådet, samtidig med den nye strukturreform i 2007, fik frataget retten til skatteudskrivninger. Efter det er det mere blevet til et hemmeligt forvaltningsorgan, fremfor et politisk styret organ. De store politiske prioriteringer er altså trådt mere i baggrunden end tidligere, og det gør, at regionsrådets synlighed i befolkningen er blevet mindre, forklarer Niels Nørgaard Kristensen.

Grafik:

Derudover peger han også på, at den nye struktur mindsker muligheden for at slå på valgtrommer med store valgløfter og krav om gennemgribende reformer.

- Spillet er lidt sat på forhånd. Regionsrådspolitikerne har nogle brikker, de kan flytte rundt med, men de store linjer er lagt ud fra statens side, og så bliver interessen også lav.

Samme strukturreform begrunder også dele af den lave interesse for kommunalpolitik, mener Niels Nørgaard Kristensen.

Lidt mere populært

Reformen betød nemlig også, at en masse småkommuner blev lagt sammen til større kommuner, hvilket gjorde, at kommunerne blev flyttet mere væk fra borgerne.

- Det her nærdemokrati og billede af, at man kender politikerne, blev en smule ødelagt med kommunalreformen. Der kom større afstand til de lokalpolitiske beslutningstagere, siger Niels Nørgaard Kristensen.

Nordjydernes interesse for kommunalpolitik er dog større end interessen for regionalpolitik, hvilket også er helt forventeligt.

- Tallene er for kommunalpolitik er faktisk indenfor det forventelige billede, hvor omkring 60 procent enten er meget eller normalt interesserede, men der er stadig plads til forbedringer rent demokratisk set. Der ligger en udfordring og opgave i forhold til at øge kendskabet til lokalpolitikernes virke og interesse for deres arbejde, siger Niels Nørgaard Kristensen.

Ifølge ham kan noget af forklaringen ligge i regionens gennemsnitlige uddannelsesniveau.

- Vi ligger lidt under landsgennemsnittet i forhold til lange videregående uddannelser, og undersøgelser viser, at det er noget, der trækker interessen for politik og dermed også lokalpolitik op. Så når vi har færre videregående uddannelser i Nordjylland, tegner det billedet her, forklarer han.

Evig kamp med de unge

Ifølge undersøgelsen kommer den laveste interesse fra de yngre aldersgrupper, hvilket ikke er noget nyt, fortæller Niels Nørgaard Kristensen.

- Det har alle dage været svært at få de yngre med på vognen, siger han.

Det er heller ikke så underligt, mener valgeksperten. For jo ældre du bliver, jo mere vil du opleve, at lokalpolitik er relevant for dig og din hverdag.

- Når du er ung og bor i en studieby, har du ikke samme tilknytning til kommunen og regionen, som hvis du er ældre og måske har børn. Så har du pludselig brug for institutions- og plejehjemspladser, som kommunen administrerer. Der er helt klart en form for generationskløft her. Det har ikke ændret sig meget gennem årene, forklarer han.

Men lægger denne forholdsvis lave nordjyske interesse for lokalpolitik så op til bekymring? Ifølge Niels Nørgaard Kristensen kommer det an på, om man spørger pessimisten eller optimisten.

- Ud fra et demokratisk idealbillede vil man sige, at det er bekymrende. Men man kan også sige, at hvis du sammenligner med valgdeltagelsen i østeuropæiske lande, så er det meget flot. Personligt vil jeg sige, det er et udtryk for et lavt engagement.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.