Vejret

Nordjylland er dækket af sne, og nogle steder kommer der mere

Sneen er kommet for at blive, og visse steder kan der komme mere, lyder det fra DMI

Aalborgenserne vågnede torsdag op til en snedækket by. 
Aalborgenserne vågnede torsdag op til en snedækket by.  Foto: Henrik Bo

Nordjylland vågnede torsdag op til snehvidt landskab over stort set hele landsdelen. Sneen fortsatte med at falde indtil middag, og snart kan der falde mere.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved DMI, Erik Hansen.

- Der kommer ikke de helt store mængder resten af torsdagen. Dog kan der være lidt spredte snebyger, der kan spæde lidt til den nuværende sne, siger Erik Hansen.

Mens meteorologen ikke forventer særlige mængder torsdag, kan der komme lidt mere fredag og i weekenden.

Det kan skyldes den kraftige vind fra nordnordøst, som DMI forventer.

- De lette snebyger kan trække ind, og det kan give nogle centimeter, siger Erik Hansen og fortsætter:

- Det kan begynde allerede natten til fredag. Og så vil det lægge sig oven på det sne, der er i forvejen, for det forsvinder ikke.

I weekenden tager vinden en smule af, og herefter kan der komme lidt svagere fronter ind med snebyger.

Dem, der kan forvente mest sne over de næste dage, er ved kysterne i Vendsyssel.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden