Nordjylland missede nye millionærer
16 nye lottomillionærer fundet i andre dele af Danmark

Arkivfoto
NORDJYLLAND:Selv om Danske Spil lørdag aften fandt hele 16 nye millionærer, så gik Nordjylland glip af samtlige de mange millioner, der blev trukket 1. juledag.
De 16 millionærer blev fordelt ved, at to vindere delte hovedgevinsten på godt syv millioner kroner, mens der blev fundet to millionærer via Danske Spils milliongaranti og de sidste 12 blev fundet ved en ekstratrækning om en million pr præmie.
Men ingen nordjyde havde altså heldet med sig.
De to vindere af godt 3,7 millioner kroner hver kom fra henholdsvis Aarhus og Silkeborg Kommuner, mens milliongarantiens to ny millionærer kom fra Aarhus og Odense Kommuner.
De 12 x 1 million kroner i Det Store Jule Lotto, som blev trukket for første gang nogensinde, fordelte sig også udenfor Nordjylland.
Tre af vinderne købte deres kuponer hos en af Danske Spils forhandlere, og to af indkøbene skete i Menys butikker, nemlig i Haslev på Sydsjælland og i Bogense på Fyn.
Den sidste fysiske vinderkupon blev printet i Dagli’ Brugsen i Mønsted ved Viborg.
Resten af vinderkuponerne blev købt online, og vinderne fordeler sig således:
Vejle Kommune, Esbjerg Kommune, Søborg Kommune, Hvidovre Kommune, Odense Kommune, Halsnæs Kommune, Vordingborg Kommune, Lejre Kommune og Dragør Kommune.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.