Ny opdagelse: Diabetespille kan bremse kræftudvikling

Metformin, hedder lægemidlet, som anvendes til at regulere højt blodsukker.

Men det viser sig nu, at verdens mest anvendte diabetesmedicin, som blev præsenteret i 1957 af den franske læge Jean Sterne, har flere kvaliteter.

Metformin kan nemlig også reducere risikoen for visse former for blodkræft.

Det viser et nyt dansk studie, som en nordjysk læge har stået i spidsen for.

Studiet, der netop er offentliggjort i det velanskrevne tidsskrift Blood Advances viser, at personer, der anvender  metformin, har en lavere risiko for at udvikle såkaldte myeloproliferative neoplasier (MPN), der er nogle sjældne kræftformer, som får stamceller i knoglemarven til at vokse uhæmmet.

- I forskningsgruppen har vi ønsket at forstå, hvilke andre effekter, der kan være ved behandlingen med metformin, siger Daniel Tuyet Kristensen i en pressemeddelelse fra Region Nordjylland.

Daniel Tuyet Kristensen er læge ved Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og ph.d.-studerende ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet. 

Han er samtidig førsteforfatter på undersøgelsen, der er udført i samarbejde med overlæge på Aarhus Universitetshospital og lektor ved Aalborg Universitet, Anne Stidsholt Roug, og med deltagelse fra øvrige hæmatologiske afdelinger i Danmark.

Tidligere studier har forbundet metformin-behandlingen med blandt andet nedsat risiko for brystkræft, kræftsygdomme i mave-tarmsystemet, kræft i urinvejene samt hæmatologiske kræftformer, men det er første gang, sammenhængen mellem metforminbrug og risikoen for myeloproliferative neoplasier undersøges.

- Netop sammenhængen til disse kræftsygdomme interesserede os, da metformin har en stor antiinflammatorisk effekt, og de myeloproliferative kræftformer er meget inflammatoriske sygdomme, siger Daniel Tuyet Kristensen.

Myeloproliferative neoplasier er sjældne kræftsygdomme, som gør, at stamcellerne i knoglemarven vokser ukontrolleret. Det resulterer i en overproduktion af røde blodlegemer, hvide blodlegemer eller blodplader og kan føre til blødningsproblemer, øget risiko for blodpropper og andre organskader.

Overraskende stor sammenhæng

I studiet sammenlignede forskerne metforminbrug i årene 2010 til 2018 blandt patienter diagnosticeret med MPN og en matchet kontrolgruppe af danskere. Den beskyttende effekt af metformin blev observeret i alle MPN-undertyper.

- Vi blev overraskede over hvor stor en sammenhæng, vi så i vores data. Den stærkeste effekt så vi hos personer, der havde taget metformin i mere end fem år sammenlignet med dem, der havde taget behandlingen i mindre end fem år. Dette giver mening, da kræftsygdomme, herunder MPN-sygdomme, udvikler sig over en lang periode, siger Daniel Tuyet Kristensen.

Selvom den beskyttende effekt af langvarig metforminbrug ser ud til at gælde for alle undertyper af MPN, så påpeger forskerne, at undersøgelsen er begrænset af at basere sig på registerdata. Desuden tager den ikke højde for andre vigtige livsstilsfaktorer, der kan påvirke kræftrisikoen, såsom rygning, overvægt og kostvaner.

- Der er behov for yderligere forskning for bedre at forstå, hvorfor metformin ser ud til at have denne beskyttende effekt. Vores fokus i kommende studier er nu at identificere lignende tendenser med andre kræftformer, siger Daniel Tuyet Kristensen.