Nordjyske kommuner ligger i bund: Lille interesse for at leje boliger

Af de 11 nederste kommuner i undersøgelsen er de otte nordjyske. Jammerbugt ligger helt i bund. Hør hvad borgmester Mogens Gade siger til det

Arkivfoto

Arkivfoto

NORDJYLLAND:De nordjyske kommuner ligger i bund, når det gælder interesse for at leje boliger i kommunen. I hvert fald hvis man skal tro en undersøgelse lavet af boligportalen voreslejebolig.dk.

I analysen gøres boligsøgernes interesse for de forskellige kommuner indbyrdes sammenlignelige ved at regulere for kommunernes befolkningstal.

Alle landets 98 kommuner er med i undersøgelsen, og de fire nederste pladser i undersøgelsen indtages af Jammerbugt, Thisted, Morsø og Frederikshavn.

Ifølge voreslejebolig.dk betyder det, at danskere vil bo i de nordjyske kommuner.

- Det er kommuner, som danskerne tilsyneladende går i en rigtig stor bue uden om, siger Thomas Barfod fra Voreslejebolig.dk i en pressemeddelelse om tallene.

Sjette-sidst ligger Hjørring.

Jammerbugt ligger allernederst på listen. Radio4 har talt med borgmester Mogens Gade (V), om hvorfor ingen vil flytte til Jammerbugt, og hvad Jammerbugt kan tilbyde folk.

Nordjyske kommuner er lidt attraktive at bo i

Danskerne interesse for at bo i forskellige kommuner er lavet af boligportalen voreslejebolig,dk og på baggrund af 200.000 søgninger efter boliger i Danmark i 2019.

For at gøre at tallene sammenlignelige er antallet af søgninger i en kommune sat i forhold til den pågældende kommunes indbyggertal. Indekstallet fremkommer ved at gange dette tal med 100. Formlen bag en given kommunes indekstal er således: (Antal søgninger i kommunen/indbyggertallet i kommunen)x100

Der er 98 kommuner i undersøgelsen. I parentes er kommunernes indekstal

42 Læsø (3.322)

74 Mariagerfjord (1.553)

78 Rebild (1.451)

88 Vesthimmerland (1.148)

89 Brønderslev (1.114)

90 Aalborg (1.089)

93 Hjørring (0.990)

95 Frederikshavn (0.849)

96 Morsø (0.809)

97 Thisted (0.792)

98 Jammerbugt (0.790)

Højdespringer blandt de nordjyske kommuner er Læsø som kommer ud i den mest attraktive halvdel på en 42. plads.

Hovedstaden i top

I toppen af undersøgelsen ligger - udover Samsø på fjerdepladsen - kommuner i Storkøbenhavn.

Den mest populære kommune, at søge lejebolig i er Dragør, der har indeks 69.853 samt Tårnby med indeks 26.666. På tredjepladsen ligger Frederiksberg med indeks 19.076.

- Region Hovedstaden er danskernes favorit. Med næsten dobbelt så højt et indekstal som Region Sjælland, er der lang vej ned til Region Sjælland på andenpladsen, siger Thomas Barfod i pressemeddelelsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.