Nordjyske mener: Velfærdssamfundets gavebod er ude af kontrol

Umiddelbart lyder det ikke som verdens sværeste opgave: Fordel en bunke penge til de fattigste børnefamilier her i landet.

Men åbenbart er det slet ikke så let, som det lyder. For en del af SVM-regeringens 300 millioner kroner store inflationshjælpepakke er havnet der, hvor der slet ikke er brug for den.

Nemlig hos familier, der bestemt ikke kan kaldes nødlidende og med hjælp-behov. For tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 575 af de berettigede familier har en indkomst på mere end én million kroner årligt.

Selvom ingen - næppe heller dem selv - ville mene, at de skulle have brug for ekstraordinær statslig hjælp så får de ekstra penge på kontoen i den kommende tid.

Pengene - 7.500 kroner skattefrit til det første barn, 3.750 kroner skattefrit til andet barn og 2.250 kroner skattefrit til tredje barn - kan de jo altid bruge på en ny grill eller en mere eksotisk sommerferiedestination.

Stort set det samme skete, da der skulle uddeles energihjælp. Her fik op mod omkring 10.600 husstande fejlagtigt fik udbetalt varmechecken på 6.000 kroner.  Også sidste års ordning med mulig indefrysning af energiregninger har vist sig at være en dyr og bureaukratisk affære - i alt har danskere lånt 192 millioner kroner, mens regningen til administration løber op i 145 millioner kroner.

Isoleret set er det selvfølgelig småpenge i det store statslige budget, og det synes da også som om, de ansvarlige myndigheder bare trækker på skulderene og kun lettere modvilligt beklager fejlen.

Men måske skulle vi snarere se det i et større billede: Som et tegn på, at velfærdssamfundets gavebod er vokset til uønsket størrelse og er tæt på ude af kontrol.

Gennem årtier har politikerne på Christiansborg vedtaget utallige love om forskellige former for tilskud til udvalgte grupper. Ind i mellem har tilskudspuljerne selvfølgelig været på sin plads, men omfanget er stukket helt af.

Grundlæggende var meningen med velfærdsstaten at hjælpe de, der havde behov - ikke, at kompensere alt og alle for alt.

I dag synes det i nogen grad at være nok, at man selv synes at have behov, og derfor fordeles en stor del af velfærdspuljen til en middelklasse, der ikke synes umiddelbart trængende.

Der findes næppe noget andet land, hvor tilskudsmulighederne er så rigelige, at stort set alle er berettiget til et eller andet tilskud.

Det er rent ud forbløffende, at tjekke ind på den statslige hjemmeside statens-tilskudspuljer.dk, og et besøg her er et tydeligt bevis på problemets omfang. Der er formuer til uddeling, og der bruges andre formuer på at administrere uddelingen.

En oprydning er tiltrængt - også for at give det administrative personale tid til at sende pengene det rigtige sted hen.

For givet er det, at der findes en underklasse i Danmark, der i den grad har brug for hjælpe. 

Men - som eksemplet viser - bliver de nemt overset i den store uddeling.