Journalistik

Nordjyskes ungeredaktion nomineret til Danske Mediers Priser: Se den indstillede video her

Mandag d. 15. juni uddeles Danske Mediers Digitale Priser i Den Sorte Diamant i København

I den indstillede video var et el-løbehjul, cykel, bus og hest i kapløb om at komme hurtigst ud til Aalborg Universitet fra midtbyen.
I den indstillede video var et el-løbehjul, cykel, bus og hest i kapløb om at komme hurtigst ud til Aalborg Universitet fra midtbyen.

Opdateret 17. maj 2022 kl. 10:29

”Niveauet blandt de mange indstillinger var højt, og mange projekter kunne få en pris for høj kvalitet, god journalistik eller klog redaktionel tænkning. Men med valget af de hædrede projekter er der fundet nogle, som mediebranchen i særlig grad kan være stolte af og bruge som inspiration til ny innovation.”

Sådan fortæller Jan Birkemose, juryformand og redaktør på Medietrends, til Danske Medier om de indstillede journalistiske projekter, der på mandag den 15. juni skal kæmpe om Danske Mediers Digitale Priser på Den Sorte Diamant i København.

Til at kæmpe om prisen er danske medier som Børsen, Danmarks Radio, TV 2 Danmark, Politiken, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Videncentret Bolius, Heartbeats, Teknologiens Mediehus og BT.

Og Nordjyske.

Den hurtigste vej til Aalborg Universitet

Tilbage i oktober 2019 udkom Nordjyskes nye ungeredaktion med videoen "Er el-løbehjulet hurtigst? – Sådan kommer du ud til AAU", der ved hjælp af bus, el-løbehjul, cykel og...hest gjorde de universitetsstuderende i Nordjyllands hovedstad klogere på, hvordan man egentlig hurtigst kommer fra Aalborg Centrum til Aalborg Øst, hvor universitetet ligger.

Redaktionschef Tom Bue ansatte ungereadaktionen tilbage i august 2019 for at udfordre klassiske fortælleformer, og det mener han, med denne nominering, er lykkedes.

- Da vi i august startede ungeredaktionen, var det for at dyrke nye målgrupper og helt centralt var nye fortælleformer. Det er fantastisk at se, hvordan det kan rykke noget, når man sætter sådan nogle mennesker sammen. Det er ikke så meget prisen, der betyder noget, som det er arbejdet rundt om, fortæller han.

Thomas Lee Christensen, der var tovholder på projektet, fortæller, at grundtanken var inspireret af en af tidens mest populære bil-talkshows.

- Det hele startede med, at el-løbehjulet kom til Aalborg, og der havde været meget snak om dem fra København, fordi de havde været der i en længere periode derovre. Derfor tænkte vi fra redaktionen, at det kunne være sjovt at lave et Top Gear inspireret kapløb . Så vi tænkte, hvordan kan vi på samme måde lave et kapløb mellem forskellige transportformer, så de mange nye studerende ved, hvordan de kommer hurtigst ud til universitetet?

Alle nominerede er udvalgt af juryen blandt i alt 51 indsendte bidrag.

Danske Mediers Digitale Priser

De Digitale Priser uddeles i fem kategorier og belønner det bedste inden for publicistisk og journalistiske udfoldelse på de digitale platforme. Prisen sætter fokus på det visuelle udtryk, og hvordan infografikkeren, layouteren og journalisten med kreativ udnyttelse af teknologier skaber de bedste fortællinger, brugeroplevelser, nyhedsflow, distribution, publicering og forretning.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden