Nu bliver ventetiden i Fårup Sommerland meget kortere - men det bliver med mundbind
Der er ventetid ved fem af Fårups mest populære forlystelser, men tirsdag bliver køen kortere, da alle sæder kan blive fyldt
Opdateret 17. maj 2022 kl. 08:51
FÅRUP: Indtil nu har fem af de mest populære forlystelser i Fårup Sommerland kørt med færre gæster, end der er plads til - og derfor har der været kø - men fra tirsdag bliver det igen tilladt at fylde de fem forlystelser.
De fem forlystelser er Falken, Lynet, Saven, Orkanen og Hvirvelvinden.
Indtil nu har de fem forlystelser kørt med en kapacitet på 25 procent på grund af risikoen for corona-smitte, men nu har Styrelsen for Patientsikkerhed givet lov til at fylde alle sæderne - hvis ellers passagererne bruger mundbind.
- Det glæder vi os rigtig meget til, for det betyder, at vi kan gå fra at køre med en kapacitet på cirka 25 procent til at køre på 100 procent. Det vil mindske ventetiden markant hen over de næste uger, og det er vi fuldstændig afhængige af, siger Jesper Jensen, der er parkchef i Fårup.
Mundbind skal på
Men passagererne i de fem forlystelser skal dog bære mundbind, fortæller parkchefen.
- I det man stiger på rutsjebanen, skal man tage mundbind på, og man skal tage det af og smide det væk efter turen, siger han.
I alle øvrige forlystelser - udover de fem rutsjebaner og parken generelt - er det ikke nødvendigt at bære mundbind.
Fårup Sommerland opfordrer til, at gæsterne selv medbringer mundbind. Ellers kan de købes i parken for fem kroner.
Det er et krav, fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at mundbindene skiftes efter hver tur.
I takt med at der kommer flere folk i Fårup Sommerland, kan der dog opstå ventetid ved nogle af forlystelserne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.