Børnehaver, skoler, gymnasier og andre institutioner blev lukket. Flere arbejdspladser sendte medarbejdere hjem på hjemmearbejde , så vi blev reelt lukket ned for ikke at smitte hinanden. Det var sikkert klogt nok.

På samme pressemøde udtalte Statsministeren de vise ord: "Jeg vil gerne understrege: Vi står ikke i en fødevarekrise. Der er ingen grund til at hamstre hverken rugbrød eller toiletpapir".

Men hvad gjorde mange den samme aften? Der fór man ud i butikkerne og næsten tømte dem for toiletpapir og rugbrød. Selvom der var rigelig af begge slags.

Mælk og kød blev der også købt godt ind af, og ingen tænkte på hverken iltsvind i fjord og hav og CO2-belastning var ikke-eksisterende i vores hoveder. Det, det gik ud på, var at overleve og få køleskabet fyldt op med fødevarer.

Landmændene var selvfølgelig ikke sendt hjem fra arbejde. De fortsatte med at stå tidligt op og malkede køerne og fodrede grisene, så der var mælk og kød nok i køledisken. 

Så selvom det var en træls tid med nedlukning og lignende, så var der ingen, der nåede at komme til at sulte. Der opstod faktisk en stemning af, at Landbruget blev rost og næsten elsket! 

Det samme gjorde sig udslag for dem, der arbejdede i sundhedsvæsenet. De blev ligesom landmændene rost til skyerne. Der lød ligesom en: "Tak, jer kan vi ikke undvære ”

Hvordan ser det så ud her cirka tre et halvt år senere? Er landmanden så stadig elsket? 

Nu er de nye problemer med iltsvind i farvandene og CO 2 i luften blevet det, der er ved at tage livet af os. Gad vide, om ikke de to ting også var der, da coronaen var efter os? Der er bestemt kommet en anden tone end den med ”Tak, jer kan vi ikke undvære”.

Nu er det pludselig landbruget, der nedbryder det hele og får skylden for iltsvind og CO2. 

Noget er selvfølgelig også landbrugets skyld. For havde vi ikke alt det mad, vi propper i os og fortærer og senere via toiletterne ender i kloakkerne, som hvor noget af det ender i hav og fjord, ja, så giver det jo iltsvind.

Så fra at være elsket og rost bliver landbruget nu dunket oven i hovedet og er kun i vejen. Ak ja, så hurtigt kan det gå!