Fodbold

Nu er det bekræftet: AaB henter islandsk landsholdsspiller

Det er ikke kun erfaring, der gør den 29-årige islænding til en attraktiv spiller

Gudmundur Thórarinsson tiltræder med øjeblikkelig virkning. Arkivfoto: Jaime Valdez/Ritzau Scanpix
Gudmundur Thórarinsson tiltræder med øjeblikkelig virkning. Arkivfoto: Jaime Valdez/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 12:11

AALBORG: Der har længe floreret rygter om, at den 29-årige klubløse islænding var på vej til AaB, men nu er det endeligt bekræftet.

AaB laver en aftale med Gudmundur Thórarinsson, som tiltræder med øjeblikkelig virkning. Det skriver AaB i en pressemeddelelse.

Islændingen kommer til AaB med stor erfaring fra næsten 200 kampe i svensk og norsk fodbold hos henholdsvis IFK Norrköbing, Rosenborg BK og Sarpsborg 08 FF. Her er det i alt blevet til 16 scoringer og 35 oplæg i Thórarinssons foretrukne positioner på venstrekanten eller på den centrale midtbane.

Dertil kommer, at Thórarinson har stiftet bekendtskab med i form af 36 optrædener for FC Nordsjælland i perioden 2014-2016.

Senest har den 29-årige spiller begået sig i Major League Soccer i USA, hvor han i december kunne fejre mesterskabet med New York City FC efter 49 kampe, to mål og fem assists for den amerikanske klub.

Passer ind i spillestil

Det er ikke blot erfaring, der gør Thórarinsson til en attraktiv spiller for AaB.

- Udover sin enorme erfaring med flere end 300 kampe på højeste niveau, så kan Gudmundur Thórarinsson betegnes som en teknisk dygtig spiller med en fantastisk venstrefod, siger AaB's sportschef Inge André Olsen.

- Derudover indeholder Gudmundur en stærk karakter og er anvendelig flere steder på banen, og derfor er vi glade for at tilknytte ham til AaB, hvor vi mener, at han passer godt ind i forhold til vores spillestil, tilføjer han.

Det er ikke kun AaB, der er glade for at have en aftale på plads. Hovedpersonen selv fortæller, at han er både glad og stolt over at have lavet en aftale med klubben.

- Klubben har haft en god sæson hidtil, og jeg glæder mig til at hjælpe holdet med at opnå så gode resultater som muligt, lyder det fra Gudmundur Thórarinsson.

- AaB er en meget fin klub, og niveauet i Superligaen er godt. Jeg har tidligere spillet i Aalborg med Islands U/21-landshold og har nu været i byen i to-tre dage, og jeg er glad for at være her og ser frem til en spændende tid, tilføjer Gudmundur Thórarinsson.

Gudmundur Thórarinsson får i første omgang nummer 36 i AaB og træner allerede i dag med sine nye holdkammerater.

Du kan høre meget mere om AaB i den seneste udgave af Nordjyskes fodboldpodcast Ripodsten, hvor der bliver set nærmere på flere af de aktuelle emner vedrørende klubben. Lyt med på nordjyske.dk/lyt , og hvor du ellers henter dine podcasts.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden