samfund

Nu kommer møblerne fra isbryderne på auktion

Nu kan se, hvilke møbler og effekter fra isbryderne Isbjørn og Danbjørn, der kommer på auktion

Møblerne fra officerssalonen på Danbjørn bliver sat på auktion.
Møblerne fra officerssalonen på Danbjørn bliver sat på auktion. Foto: Campen Auktioner

De to isbrydere, som i en årrække har været fast inventar ved havnen i Hals, ender snart deres dage på værft i Esbjerg, hvor de skal hugges op.

Men inden det sker, skal møbler og effekter fra skibene sælges på auktion.

Maskintelegraferne, som blev brugt til at styre motorens omdrejninger bliver også sat på auktion. Foto: Campen Auktioner

Og nu kan du få et indblik i, hvilke effekter det er muligt at købe på auktionen, som er startet og fortsætter indtil 3. februar.

Designermøbler og lamper

Det er Campen Auktioner, der står for at sælge inventaret. I en video, som er lagt på YouTube, kan man se, hvilke effekter man kan være heldige at få fingre i.

Det er blandt andet designermøbler fra kaptajnens kahyt og officerssalonen på Danbjørn. Messinglamper, som er skræddersyet på Odense Staalskibsværft og skipperstole.

Den ene styresøjle fra isbryderne kommer på Nationalmuseet, mens den anden kommer på auktion. Det samme er tilfældet for skibenes gyrokompas.

Eftertragtede varer

Der har været stor interesse for inventaret på isbryderne. Flere tyveknægte har forsøgt at skaffe sig adgang til skibene, mens de lå ved havnen i Hals.

Skipperstolene er udstyret med en krog, så de kan fæstnes til gulvet Foto: Campen Auktioner

Det fortalte Klaus Smedegård, der er formand og ejer hos Smedegården, som har købt isbryderne.

- Banditterne følger jo også med i medierne, så de ved jo, at der har været noget at stjæle, sagde Klaus Smedegård kort inden, at skibene stævnede ud på deres sidste sejltur til Esbjerg.

Smedegården var dog forberedt på, at det kunne ske og havde derfor en mand til at overnatte på skibene, så tyveknægtene fik sig en slem overraskelse.

Det kan du læse mere om herunder.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden