Nu rulles fusionen ud for 400.000 Spar Nord-kunder
Opdateret kl. 07:54
I disse dage kan 400.000 Spar Nord-kunder tjekke deres E-boks med stor interesse.
Det er nemlig nu, de orienteres om deres fremtidige kundeforhold i kølvandet på Nykredits opkøb af Spar Nord, der blev effektueret 28. maj i 2025.
Ændringerne for Spar Nord-kunderne vil gælde fra den 2. april 2026, hvor den juridiske sammenlægning af Spar Nord og Nykredit Bank forventes at finde sted.
Efter den dato bliver det muligt for Nykredit at tilbyde Spar Nord-kunder de samme produkter og fordele som Nykredit-kunder har i dag.
Det gælder både de kunder, der fortsat bliver i Spar Nord-brandet og de kunder, der fremover skal betjenes under Nykredit-brandet, oplyses det i en pressemeddelelse.
Da Nykredit-koncernen er ejet af en forening, Forenet Kredit, kan kunder i Spar Nord se frem til at få ForeningsFordele i form af rabat på renter på udvalgte bankboliglån, tilbagebetaling af udvalgte bankgebyrer og attraktive renter på lån til elbil samt opsparing til boligkøb eller klimarelaterede tiltag, oplyses det.
- Spar Nord har over 400.000 kunder, og for langt de fleste vil det være en fordel at få fuld adgang til Nykredits Foreningsfordele og de samme rente- og gebyrvilkår som Nykredit-kunder,” siger koncerndirektør for Banking i Nykredit, Martin Kudsk Rasmussen.
Kundernes konto- og registreringsnumre og betalingsaftaler fortsætter som hidtil, og kunderne vil kunne fortsætte med deres nuværende betalingskort.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.