Ny omgang med asfaltarbejde på motorvej: Her skal du være opmærksom

E45 skal have ny asfalt i det sydgående spor

Arkivfoto: Bo Lehm <i>Bo Lehm</i>

Arkivfoto: Bo Lehm Bo Lehm

VENDSYSSEL:Vejdirektoratet er nu klar til at lægge ny asfalt på motorvej E45 i det sydgående spor mellem Vodskov og forbi motorvejskrydset ved Vendsyssel.

Arbejdet begynder fredag 4. september og vil vare cirka to uger - afhængigt af vejr og vind. Der skal lægges ny, såkaldt klimavenlig asfalt, men først skal den gamle belægning affræses. Så skal den underliggende belægning repareres, inden der til sidst kan lægges ny asfalt og tegnes vejstriber.

Det hele vil få betydning for trafikanter og især i de kommende dage. Her vil trafikken i perioder bliver ledt over til det nordgående spor. Det vil ske efter denne plan:

Fredag 4. september klokken 19 til lørdag 5. september klokken 8.

Lørdag 5. september klokken 16 til søndag 6. september klokken 11.

Søndag 6. september klokken 19 til mandag 7. september klokken 6.

Herefter arbejdes der kun fra klokken 18 til 6 på hverdage.

- Når der ikke arbejdes, vil begge spor være åbne. Dog vil hastigheden være nedsat til 70 km/t, da trafikanterne kører på belægning uden vejstriber, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Under overledningen bliver de sydgående til- og frakørselsramper spærret ved afkørsel 19 Vodskov og 20 Bouet. Tilkørsler fra E39 og Thistedgrenen i sydgående retning spærres ligeledes i samme tidsrum. Den sydgående trafik fra de spærrede tilkørsler ledes til nordgående spor på E45 for at blive ledt til afkørsel 18, Vodskov N. Her kan trafikanterne køre fra og ind på det sydgående spor igen.

Den generelle trafiksituation kan følges på www.trafikinfo.dk.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Statsadvokaten har talt: Jens-Peter Skov slipper for tiltale i sag om sex med mindreårig
Luk