Nye tal: 93 procent af smittede danskerne er ramt af britisk variant
Den stærkt smitsomme britiske variant B117 optræder nu hos 93 procent af alle smittede danskere - se tal for Nordjylland
Opdateret kl. 16:00
NORDJYLLAND: Hvis du bliver smittet med corona-virus, er det med stor sandsynlighed den britiske variant, B117, der rammer dig. På blot en uge er andelen af den særligt smitsomme virusvariant steget kraftigt, viser nye tal.
På landsplan er nu mindst 93 af alle covid-19-smittede ramt af B117 - en stigning fra 85 procent den første uge i marts. Den højeste andel af smitte med B117 ses i region Midtjylland, hvor den er fundet hos 96 procent af de smittede.
Nordjylland er stadig lidt bagefter landstallene - her udgør B117 nu 87 procent af alle registrerede covid-19-tilfælde. Det betyder, at 312 af de 359 nordjyder, der er registreret med covid-19 indenfor den seneste uge, er ramt af B117. Tallet er formentlig højere, da andelen af B117 for uge 11 endnu ikke foreligger.
Udover at være mere smitsom tegner den britiske variant også til at give et mere alvorligt sygdomsforløb. En undersøgelse fra Statens Serum Institut viser, at der er ca. 60% øget risiko for indlæggelse ved smitte med B117 sammenlignet med andre varianter. Der er ikke noget, der tyder på, at vaccinen mod covid 19 har nedsat effekt overfor B117.
B117 er den store joker, når regering og sundhedsmyndigheder regner på, hvor megen smitte der vil følge i kølvandet på yderligere genåbning af samfundet.
Lige nu er det gruppen af 20-29-årige, der tegner sig for det største antal nye smittetilfælde med covid-19.
Læs mere om håndteringen af B117 og den tredje bølge af corona-epidemien, der truer lande omkring os:
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
