Beredskab

Operation Tordenskjold: Beredskab i 11 timer lang aktion

Flere parter i aktion ved øvelse, så de fremadrettet kan holde sig skarpe - se billeder og video fra stedet


Opdateret 05. september 2024 kl. 11:34

Hvis man onsdag eftermiddag lige var landet fra Månen i Han Herred - nærmere bestemt ved Vust på Thistedvej vest for Fjerritslev - så ville man nok tro, at en ret voldsom ulykke var indtruffet.

Så er en af figuranterne klar ... Foto: Henrik Bo

Men selv om der var masser af folk, drama og isenkram, så var det blot beredskaberne, som holdt en øvelse.

Fra klokken 14 - og helt frem til klokken 23 - var der planlagt øvelse med deltagelse af Nordjyllands Politi, Beredskabsstyrelsen og sundhedssektoren. 

En del af øvelsen indebærer et en trafikulykke. Foto: Henrik Bo

I tidsrummet for øvelsen - kaldet Tordenskjold - spærres Thistedvej for trafik ved Vustholmvej fra vest og Vust Møllevej fra øst. 

Derfor skulle trafikanter, som færdes mellem Thisted/Hanstholm og Fjerritslev, på forhånd være indstillet på omkørsel.

Foto: Henrik Bo

Nordjyllands Politi har en helt enkel forklaring på det store set up: 

- Kun med træning kan man holde sig skarp. Derfor lægger Nordjyllands Politi flere gange om året energi i at træne håndteringen af komplekse hændelser – ulykker, angreb og så videre – sammen med andre myndigheder, lyder det.

Foto: Henrik Bo

- Vi gør, hvad vi kan for at minimere generne for trafikanterne, ikke mindst ved at varsle øvelsen og omkørslen her på forhånd, lød det på forhånd fra politiets øvelses-ansvarlige, politiassistent Claus Dahl Olesen.

Foto: Henrik Bo

Et fiktivt færdselsuheld har længe været planlagt som en del af øvelsen.

Foto: Henrik Bo
Foto: Henrik Bo
Foto: Henrik Bo

Gå til relaterede emner

Forsiden