Overgreb på sygehus: Få talt om det

Gennem de seneste uger har Nordjyske beskrevet en sag om seksuelle krænkelser begået på sygehuset i Hjørring for flere år tilbage.

Sagen handler om en nu afdød gynækolog, som flere kvinder over en lang periode har oplevet krænkende adfærd fra. Først satte en enkelt kvinde ord på over for Nordjyske. Ledelsen ved Regionshospitalet tog sagen yderst alvorligt, og da der var mistanke om, at flere kvinder over en årrække var blevet krænket, opfordrede den andre kvinder til at henvende sig.

Siden er det blevet til 19 kontakter. Og kvinderne er blevet tilbudt opfølgende psykologisk bistand for at få behandlet deres oplevelser.

På denne plads er der tidligere udtrykt respekt for, at den første kvinde valgte at tage bladet fra munden. Det krævede mod og forståelige overvejelser. Og det har skabt basis for, at kvinderne trods den store tidshorisont får mulighed for at få hjælp.

Men det var også vigtigt at få belyst, at der tilsyneladende også var en tavshedskultur på sygehuset, hvor gynækologens adfærd var kendt, men personale og ledelse gik ikke ind og sagde fra. Den berøringsangst minder os alle om ansvaret for at sige fra over for uacceptabel adfærd.

Flere af de implicerede kvinder har over for Nordjyske konkluderet, at godt nok var det vanskeligt at stå frem, men efterfølgende har det været en god oplevelse at få prikket hul på bylden og få talt om de krænkende oplevelser. At det har været en lettelse.

Psykologiprofessor Ask Elklit, leder for Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet, forklarer det sådan:

- Der er ikke nogen, der glemmer et overgreb. Børn kan måske fortrænge det, men almindeligvis så husker man overgreb. Det ligger jo i ofrenes baghoveder og skvulper, og hver gang de hører om andre overgreb - eller læser og ser film, hvor der sker overgreb - så dukker det op igen og gør dem kede af det. Så det har jo aldrig været væk. Men en måde at få det væk på, er at få det italesat og få det delt med andre. For så kan man gemme det væk på en mere sund måde, fastslår Ask Elklit.

Foreløbig har ni ud af de 19 kvinder meldt sig til Regionshospitalets ledelse og bedt om at få psykologhjælp til at bearbejde oplevelserne.

Herfra skal opfordringen fra Ask Elklit bakkes op: Sig ja tak, for det hjælper at få sat ord på tingene inden for en professionel ramme.

Sagen om de oplevede krænkelser har endvidere skabt debat. Nogle har kritiseret kvinderne og Nordjyske for at bringe sagen op på et tidspunkt, hvor lægen ikke kan forsvare sig. Nogle har pointeret, at det er mangel på respekt over for lægens familie. Og at det er bedre at lade begivenheder, der er plus 30 år gamle ligge.

Lad det være sagt ganske enkelt: Sager om systematiske overgreb har ingen udløbsdato. Og det er vigtigt at få dem frem i lyset, så de berørte kan få lindring og en form for retfærdighed - og der kan drages en lære, så gentagelser forhindres.

Sundhedsvæsen

Ekspert: Vigtigt, at historier om gynækolog kommer frem

---