Ekspert: Vigtigt, at historier om gynækolog kommer frem

For overgrebene er begået af en i dag afdød gynækolog, og de fandt sted over en periode på 25 år frem til omkring 1990. Men et godt spørgsmål er det, hvorfor ofrene ikke er kommet frem noget før?

- Når kvinderne ikke har fortalt om det, så er det fordi, at de skal have en anledning til at komme frem med det. Og når der så endelig kommer sådan en anledning, så kan det nærmest komme til at virke som en lavine, forklarer Ask Elklit.

Han er professor og én af landets førende eksperter i klinisk psykologi - og tilknyttet Syddansk Universitet, hvor han er leder af Videnscenter for Psykotraumatologi.

Overgreb på sygehuset

Afsløring: Mindst 19 kvinder har været udsat for overgreb fra gynækolog

Ifølge Ask Elklit har det været helt afgørende, at en 60-årig kvinde for to måneder siden valgte at fortælle Nordjyske om et seksuelt overgreb begået i 1985.

- Når den første kvinde træder frem og har modet til det, så er der pludselig også 18 andre, som tør fortælle om deres negative oplevelser. Så de har fået en anledning, og det er meget, meget positivt, at den anledning opstår, siger han.

Du siger, det er positivt? Når det ligger så mange år tilbage i tiden, hvorfor skal kvinderne så ikke bare forsøge at glemme det her?

- Der er ikke nogen, der glemmer et overgreb. Børn kan måske fortrænge det, men almindeligvis så husker man overgreb. Det ligger jo i ofrenes baghoveder og skvulper, og hver gang de hører om andre overgreb - eller læser og ser film, hvor der sker overgreb - så dukker det op igen og gør dem kede af det. Så det har jo aldrig været væk. Men en måde at få det væk på, er at få det italesat og få det delt med andre. For så kan man gemme det væk på en mere sund måde, fastslår Ask Elklit.

Foreløbig har 9 ud af de 19 kvinder, der har meldt sig, bedt om at få psykologhjælp til at bearbejde oplevelserne.

- Når kvinderne ikke har fortalt om det, så er det fordi, de skal have en anledning til at komme frem med det. Og når der så endelig kommer sådan en anledning, så kan det nærmest komme til at virke som en lavine, forklarer Ask Elklit. Han er professor i klinisk psykologi og leder for Videnscenter for Psykotraumatologi. Privatfoto

Svært at fortælle

At kvinderne i første omgang har forsøgt at skjule overgrebene - i stedet for at bringe dem frem - kan der være flere årsager til. Men psykologi-professoren mener klart, at én af årsagerne har været, at der for eksempelvis 35 år siden var en meget stærkere autoritetsfølelse overfor folk med magt - altså eksempelvis politifolk, læger og og folk i lignende job-funktioner.

- Mange følte, at man skulle passe på ikke at komme dem på tværs. For en læge har jo sådan set nogle muligheder for at lade være med at behandle folk ordentligt, hvis folk er besværlige. Så på den måde er man jo i et afhængighedsforhold, når man kommer hen til lægen med et problem. Så han har en magt, som han så har udnyttet, siger Ask Elklit om den pågældende gynækolog.

- Men den anden del af forklaringen har været, at det er en stor skam, når man bliver udsat for et overgreb. Det er flovt og tabu-belagt, at nogen overhovedet har gjort det ved én - og at man har fundet sig i det. Og så er der mange mennesker, der vender det indad - og spørger om, hvad de selv har gjort forkert.

Det hjælper at fortælle

Selv om det er adskillige år siden, kvinderne har været udsat for overgreb, mener Ask Elklit helt klart, at det vil hjælpe ofrene at få talt om, hvad der er sket.

- Det er jo rigtigt nok, at det har ligget længe. Men der er stadig en mulighed for at få det delt med en anden - og det gør, at det bliver lettere at bære. De kan få det bearbejdet ved at snakke med en psykolog - eller måske ved at være med i en gruppe. På den måde kan de skabe mere afstand til det, og de kan også blive mere klar i hovedet på, at det ikke var deres skyld.

Også på et mere generelt plan er det vigtigt at lære af sagen fra Hjørring, mener Ask Elklit.

- Det er godt, at sådan noget kommer frem. Det er med til at sætte en ny dagsorden, der gør, at ingen andre gynækologer i Danmark kan tillade sig det her overfor kvinder. For de vil reagere meget hurtigere, og der vil være en klar opfattelse af, at det her er forkert. Så på den måde er det rigtigt vigtigt.

- Det kan godt være, at der er nogle (af de nordjyske kvinder, red.), der kommer til at lide af nogle problemer fremover, men de vil være med til at frisætte nogle andre fra at komme til at lide af de samme ting. Og på den måde gør de en god gerning, og det betyder i sig selv også noget i deres helbredelsesproces.

Mange har vidst det

I forbindelse med Nordjyskes dækning af sagen har man fået en klar fornemmelse af, at det blandt dele af personalet på sygehuset var velkendt, at den pågældende gynækolog stod bag krænkende adfærd.

- Alle vidste det, og alle talte om det, sagde eksempelvis en tidligere sygehus-ansat i en artikel.

Overgreb på sygehuset

Tidligere sygehus-ansat om gynækologs overgreb: - Alle vidste det, og alle talte om det

Ask Elklit husker faktisk en anden sag fra sundhedsvæsenet (som ikke handlede om seksuelle overgreb), hvor der ikke blev sagt fra overfor en dygtig kirurgs kritisable adfærd.

Så selv om det kan undre, hvis andre rent faktisk har haft kendskab til overgrebene i Hjørring, så kan det sagtens have været tilfældet, mener professoren.

- Det er igen den samme autoritetsfølelse. Hvis du er læge, så er man i nogle sammenhænge en lille gud, hvor man kan afgøre, om folk skal leve eller dø. Det giver en masse magt, og der er ikke nogen kollega eller sygeplejerske, der har haft lyst til at banke på hans dør for at sige: "Ved du hvad kammerat, det skal du holde op med, ellers så melder vi dig". For det var egentlig det, der skulle til for at stoppe ham, siger Ask Elklit.

- Men på det punkt har tiden ændret sig, og det er jo rigtigt spændende. Der er en dæmning, der er brudt - og en oversvømmelse bryder igennem og kommer ind på mange områder, hvor der er foregået overgreb. Det er skidegodt og fantastisk, at det kommer frem, for det er altså med til at stoppe fremtidige overgreb.

Kvinde: - Luk op for det

Den 60-årige kvinde, der som den første fortalte om overgreb på sygehuset i Hjørring, kan i dag skrive under på, at det hjælper at fortælle om oplevelsen til en psykolog.

Denne 60-årige kvinde var den første til at fortælle sin historie. Hun er dermed også et stykke længere i psykologforløbet, end de andre kvinder, der har henvendt sig. Arkivfoto: Martin Damgård Foto: Martin Damgård

- Det er meget voldsomt, for man kommer igen ind i oplevelsen af overgrebet. Så man får lyst til at lukke af for det igen, og man kommer også til at tvivle på, om det er rigtigt at fortælle om det. Det kan bedst sammenlignes med en rutsjebanetur, hvor det går op og ned. Nogle gang er man nødt til at tage en pause, men for hver gang man tager fat i det igen, bliver det lidt bedre, siger hun og tilføjer:

- Det fylder stadigvæk meget, men det forstyrrer ikke længere min søvn. Jeg er et absolut et bedre sted i dag.

Og på den baggrund opfordrer hun også andre kvinder til at konfrontere fortiden.

- Luk op for det! Der er ingen vej tilbage. Hvis man ikke lukker op, så kommer det som en ubuden gæst, der kan ødelægge mange ting. Men det her skal ikke ødelægge mere for mig, og jeg kan mærke, det har hjulpet.

Det er fortsat muligt at henvende sig for kvinder, der har været udsat for overgreb på sygehuset i Hjørring. Hospitalet tilbyder kvinderne et forløb med Nordisk Krisekorps, der har speciale i behandling af traumer.