Pindsvinets overlevelse afhænger af vores haver: Her er ekspertens råd
Ekspert håber, at den nye status vil øge interessen for handling
Opdateret kl. 21:03
Pindsvinet er nu rykket op på listen over truede arter i Europa, hvor de klassificeres som "nær truet" dyreart.
Ifølge den internationale rødliste, som er udarbejdet af naturbeskyttelsesorganisationen IUCN, er bestanden af pindsvin i flere europæiske lande faldet med mere end 30 procent de seneste ti år.
Det er en bekymrende udvikling, mener Sophie Lund Rasmussen, Danmarks eneste fuldtidsforskende pindsvineekspert ved både Oxford Universitet og Aalborg Universitet. Hun er blandt de forskere, der står bag rapporten og indstillingen af pindsvin som en mere truet dyreart.
- Pindsvinets overlevelse er hundrede procent betinget af, at vi sørger for at gøre vores villahaver pindsvinevenlige, for det er altså der, pindsvinet lever nu til dags, siger hun.
Ifølge Sophie Lund Rasmussen er der stadig håb, hvis vi handler nu.
- En af de vigtigste måder at vende denne udvikling på er ved at få folk til at tænke pindsvin ind i deres haveindretning og skabe et mere venligt miljø for dem, siger hun.
Hun deler en række råd til, hvordan vi kan beskytte pindsvinene:
- Et af de største problemer er hunde, der kan finde på at angribe pindsvin. Derfor er det utrolig vigtigt, at hvis din hund viser aggressiv adfærd overfor pindsvin, så skal den holdes i snor om aftenen, når pindsvinene kommer frem, og hunden skal luftes. På den måde kan man sikre, at den ikke angriber pindsvinene, siger Sophie Lund Rasmussen.
- Så er det vigtigt, at pindsvinene har et godt sted at bo. Det kan være en kvasbunke eller en kompostbunke, og de kan også godt lide at bo under skure og træterrasser, de er faktisk rigtig tilpasningsdygtige. Men det er selvfølgelig vigtigt, at man har et sted til dem, for nogle villahaver er kort græs og fliser, og det kan pindsvinene ikke trives i, for så er der ikke nogle steder, hvor de kan bo, siger Sophie Lund Rasmussen.
- Man skal sørge for, at man har en have fyldt med krible krable, insekter og snegler, for det er hvad, pindsvinene spiser. Så jo vildere have man har, og jo mere biodiversitet man tiltrækker, jo bedre er det for pindsvinene.
- Det er en dårlig idé at sætte mælk ud til pindsvinene. Hvis man vil hjælpe dem, kan man sætte vand frem til dem og sørge for, at der er masser naturlige fødeemner til dem. Hvis der ikke er det, så kan man sætte kattemad frem som det bedste supplement, det er meget proteinrigt, så det minder ret meget om kostsammensætningen i deres naturlige føde. Sætter man noget frem, skal man være opmærksom på at holde en god hygiejne, for de hedder ikke svin uden grund, og de skider, hvor de spiser. Hvis de spiser af samme skål, kan de smitte hinanden, siger Sophie Lund Rasmussen.
- Man skal sørge for at undgå at bruge gift i sin have, for min forskning viser, at giften ender i pindsvinene, også selvom det ikke var tiltænkt til pindsvinene. Det er simpelthen fordi pindsvinene kan finde på at spise myre, der har fået myregift og snegle, der har fået sneglegift. Pindsvin kan også finde på at spise døde dyr som mus og rotter, og de kan også godt selv gå i giftkassen, hvis de kan komme til det, men vi mener primært, at det sker via sekundærforgiftning, siger Sophie Lund Rasmussen.
- Så er der haveredskaber. Pindsvinene ligger og sover om dagen, når vi ordner have, og de kan eksempelvis finde på at ligge under en hæk og sove. Så hvis man går med en kanttrimmer, kan man godt komme til at skære i pindsvinene, det sker desværre ret ofte. Så er der også nogle robotplæneklippere, der kan finde på at køre pindsvinene i stykker, og derfor er det rigtig vigtigt, at de kun kører om dagen, siger Sophie Lund Rasmussen.
- Hvis man har en trampolin, der er gravet ned, og kanterne ned til hullet er stejle, så kan pindsvinene falde ned og risikere at blive fanget dernede. Så ligger de dernede og dør af sult og tørst. Derfor er det virkelig vigtigt, hvis man har sådan en nedgravet trampolin, at man sørger for, at der bare i den ene side er en skråning eller en anden form for trappe eller planke, som gør, at de kan komme op igen, siger Sophie Lund Rasmussen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.