Coronavirus

Politiet indfører opholdsforbud i Gaden

Overholdes opholdsforbuddet ikke, kan det straffes med en bøde på 2500 kroner

Det blive ikke tilladt at opholde sig i Jomfru Ane Gade på lørdag, samt torsdag og fredag i næste uge. Arkivfoto: Lars Pauli

Det blive ikke tilladt at opholde sig i Jomfru Ane Gade på lørdag, samt torsdag og fredag i næste uge. Arkivfoto: Lars Pauli

AALBORG:Fredag eftermiddag meldte statsminister Mette Frederiksen, at værtshuse de kommende uger skal lukke klokken 22. Det budskab har Nordjyllands Politi fulgt op med at lave et såkaldt opholdsforbud i Jomfru Ane Gade og Jomfru Anes Gård i Aalborg.

Opholdsforbuddet gælder i morgen lørdag fra klokken 22.00 og i visse tidsrum frem til foreløbig næste lørdag den 26. september 2020 kl. 02.00.

Forbuddet gælder nemlig kun: Lørdag den 19. september fra klokken 22.00 og frem til natten til søndag klokken 02.00 samt torsdag og fredag den 24. og 25. september fra klokken 22.00 til den efterfølgende nat klokken 02.00

Opholdsforbuddet betyder, at der i disse tidsrum ikke må tages ophold i de pågældende områder. Almindelig færden igennem området er dog fortsat tilladt.

- Vi kan ikke komme uden om, at alkohol er en kritisk faktor, når det gælder folks dømmekraft. Nu byder omstændighederne, at vi sætter særligt ind på at begrænse smitterisikoen i tide, og derfor indfører vi dette opholdsforbud, vel vidende at det vil påvirke især de unges sociale liv, forklarer Niels Kronborg i en pressemeddelelse udsendt af Nordjyllands Politi.

Niels Kronborg minder om, at omkostningerne med al sandsynlighed vil blive endnu større, hvis man ikke tager de nødvendige skridt til at begrænse smitten.

- Derfor kommer vi også til at holde ekstra øje med, at man ikke falder for fristelsen og forsamler sig for tæt til fester andre steder, understreger han.

Overholdes forbuddet ikke, kan politiet udstede en bøde på 2500 kroner

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.