Politiet øver sig: Bevæbnet politi i gaderne

I denne uge øver og træner reaktionspatruljen fra Nordjyllands Politi 

Kampklædt politi har brug for at øve sig. Derfor vil man de kommende dage kunne høre skud med løs ammunition og se bevæbnet politi i gaderne.  <i>Arkivfoto; Henrik Bo</i>

Kampklædt politi har brug for at øve sig. Derfor vil man de kommende dage kunne høre skud med løs ammunition og se bevæbnet politi i gaderne.  Arkivfoto; Henrik Bo

AALBORG:Bor du, eller færdes du i og omkring Aalborg og Støvring, så er der de kommende dage mulighed for at se bevæbnet politi på gaderne. 

Årsagen er, at politiet har brug for øvelse. Derfor er der heller ingen grund til panik, hvis du møder bevæbnede betjente i gadebilledet. 

Det fortæller lederen af reaktionspatruljen, politikommissær Lau Larsen i en pressemeddelelse. 

Reaktionspatruljen 

Reaktionspatruljen er en almindelig beredskabspatrulje med særlig uddannelse og udstyr.

Patruljen kan indsættes med kort varsel, hvis det er påkrævet med hurtig indgriben.

Mens øvelsen foregår, vil man kunne se kampklædte betjente, der vil være udrykninger i området, og måske kan man høre skud. De bliver dog afgivet med løs ammunition. 

- Vi håber på borgernes forståelse for de mindre gener, som øvelsen måtte give. Det er nemlig nødvendigt for os, at vi øver vores færdigheder og arbejdsmetoder i realistiske omgivelser. Det sikrer, at vi holder os skarpe, hvis det en dag skulle blive alvor, siger politikommissær Lau Larsen.

Øvelsen begynder mandag ved 14-tiden, og aktiviteterne kan godt fortsætte til et stykke ud på aftenen. Øvelsen slutter torsdag aften 16. juni.

For at det hele skal være så realistisk som muligt for betjentene, vil Lau Larsen ikke fortælle nøjagtigt, hvor øvelserne foregår. 

- Det er en del af øvelsen, at politifolkene ikke ved, hvor og hvornår de skal indsættes. Det bidrager til læringen, understreger Lau Larsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden