Politiet: Pas på - det er rigtig, rigtig glat
Mørke, snevejr og temperaturer omkring frysepunktet er en skidt cocktail for trafikken
Opdateret 10. marts 2023 kl. 10:59
NORDJYLLAND: Torsdag har særligt været en udfordring for trafikanterne i den del af Nordjylland, hvor Nordjyllands Politi patruljerer. Også selv om der er blevet mørkt, koldt og glat i hele Region Nordjylland, og der torsdag aften saltes overalt i de 11 nordjyske kommuner.
Hos Nordjyllands Politi er der dagen igennem blevet registreret en del glatføreuheld - heldigvis uden alvorlig personskade.
- Men der er rigtig, rigtig glat derude. Det er også, hvad vi hører fra vores patruljer derude, konstaterer vagtchef Lau Larsen fra Nordjyllands Politi.
Kl. 19.04 blev der sendt en patrulje til Gårdstedvej ved Vilsted i Vesthimmerlands Kommune, efter at en bil skred af vejen på grund af glatføre.
- Her klagede den ene af personerne i bilen over brystsmerter og ondt i hoften, så der blev sendt en ambulance til stedet, oplyser vagtchefen, som opfordrer bilisterne til at køre forsigtigt og efter forholdene.
- Det er især glat på de mindre veje, hvor der ikke bliver saltet så ofte. Og så hjælper det heller ikke, at det er mørkt, så man kan hurtigt blive overrasket af et skarpt sving, noterer vagtchefen.
Hos Midt- og Vestjyllands Politi kan vagtchef Andreas Andersen konstatere, at der ikke har været helt så travlt ved telefonerne i hans politikreds.
- Der er bare ro på. Vi har åbenbart ikke været så hårdt ramt af sne som længere nordpå, oplyser han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.